United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
De kom ud, og i Gangen tumlede de med Peltsene. Doren klaprede i Stormen, i Gaarden var der intet Lys Lygterne var blaest ud og de gled paa Jorden, der var glat som et Spejl, mens de ravede mellem Vognene. Man horte rundt om Kuskenes Raab; Sten stod og graed igen, laenet op til sine brune Heste.
Det var, som om hun pludselig saa saa de Saarede og de pjaltede Kuske og de vanrogtede Dyr og hun smilede. Og hastigt bestandig smilende gik hun frem til den naermeste Vogn: en Haardtsaaret stonnede svagt, laenet til dens Fjael; og, folgende med Vognen, loftede hun ham op og gav ham, mildt, Stotte i sin Arm. -Er det bedre? spurgte hun. -Ja, hviskede han og smilte.
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Forst blev han staaende i Doren, laenge laenet til Karmen og rygende; indtil Tine sagde, med bojet Hoved: -Men vil Skovrideren dog ikke sidde? og rejste sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeoverfor, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende, sagde han. Det var Tinka og ham, der talte og mest ham.
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
Dagens Ord