Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. maj 2025
En efter en korte Vognene hjem med deres sovnige Gaester. -God Aften, hilste Kusken daempet. -God Aften, svarte Tine. Og Gaesterne nikkede halvt i Sovne, mens de rullede forbi. Tilsidst gik Tine op; Foraeldrene var allerede i Seng.
Fra Kirken horte hun Soldaternes Sang: Vor egen Magt, den er kun svag, let kan os Fjenden faelde; men En antager sig vor Sag, omgjordet med Guds Vaelde: Det er den Herre Krist, og Sejer faar Han vist! Der er ej anden Gud, Han drager med os ud. Han Marken skal beholde. Den Syge mumlede i Sovne, men Tine horte det ikke: hvor staerkt de dog sang derinde de, som skulde do .
Det forste Horn havde hun hort i Sovne og var faret op. Jo det var det var Allarm.... Alle kom op, oppe og nede. De lob allerede i Storm over Gaarden. Tine fandt intet Lys, fik Klaederne om sig, raabte ud i Gangen: -Sofie, Sofie. Skridt lod inde og ude. Stemmer allevegne. Tine raabte igen: -Sofie, Sofie, og gik tilbage. Hun fik taendt et Lys, som Traekken slukte.
Var det da ikke, som gik Tine rent i Sovne ... og mager var hun bleven rigtig mager blev hun: -Aa ja, aa ja, en Jammer, sukkede Madam Bolling og gik videre. Gennem Stuerne dernede drog hun paa Sokker. Vi skal vel ikke bringe Snavset ind, sagde hun: Her er nok her er nok. Madam Bolling sukkede over baade Gulv og Lofter.
Her var Fred, her, hvor et Menneske dode og Livet var forbi. -Han vaagner, sagde Fru Appel. Halvt i Sovne begyndte han at klage. Tine stod sagte op og taendte stille Lampen og satte sig igen. Den Doende slog Ojnene op, men han saa ikke mer de store Ojne var brustne og han jamrede svagt under sagte Rallen.
Og hun havde tilgivet alt. Under sagte Klager, der ikke var Ord, graed hun med Hovedet ind mod sin Datters Seng. Saa rejste hun sig, og, mat, som om hun talte i Sovne, sagde hun: -Nu skal hun hjem. Hun bredte selv Lagenet over Baaren. Lars Avlskarl og Anders Husmand bar Tine hjem, bag Husene og over de stille Marker. Det var blevet stille i Skolen.
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
Dagens Ord
Andre Ser