United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kan blive ved at høre den baske afsted henover Jorden. Men der er nok endda. Posen er tyk som en Dyne, og Ræven skal have sit. Hov! der havde en Flok nær slaaet Hatten af mig i Mørket. De sidste to Skud smelder. Og da jeg staar og lytter efter et Vræl angstfuldt og skingrende. Hva ...! Mine Ben ryster under mig. En Skikkelse kommer frem. Hvem ...! Bare mæ, Alverdens Niels.
Hæ ... hæ ... hæhæ hæ ... Søe Fie, jæ kae sie de' meget sjovere, naar vi blir givte. Han lægger Piben fra sig og stryger hende kærtegnende hen over Ryggen, som han er vant til det med sine Plovheste. Stikker Myggerne dig, min Tøs. Væk mæ jær I Asener ells skae Frærik Søren danse mæ ... Han slaar bredt ud med Haanden. Husjh ... husjh, kae I humme jær. Uh, hvor de stikker over hele Kroppen, Frærik.
Det begynder ganske smaat med en Smule Vand i Øjenkrogene, saa fyldes Øjet og pludselig ... hun hulker og næsten skriger. Mi' Far slawer mæ bastemt ... ihjel ... Uh ... jæ ... kae alder mer ... komme hjem! Hun dækker sit Ansigt til med Hænder og Arme og begynder at gaa. Jeg springer efter hende. Saaledes maa vi ikke skilles. Sig mig, hvad der er i Vejen. Jeg faar fat i hendes Arm.
Visen, som Jakob sang, lød saaledes: Gi Husly til to Persowner, Der haar saa grusselig traant, Vi kommer fræ »Mannemilherfræ« Og er paa Vejen til »Laant«. Gi Husly! Gæssen' di goer i djæ baa Bien, Der hu vi to er føj, Og Husen' stoer ud' om Nætten I den sam' sturige Bøj. Gi Husly! Vor Gaard i »Mannemilherfræ« Den kan I tro den er pæn, Væggen' er gjow o jenne Vind, Og Stowen er tækket mæ Ræn.
Deres Blik er intetsteds og allevegne og ingen af dem siger højt "Goddag". Lis smiler til mig. Jeg faar Plads paa en Stol ligeoverfor Tanten. Vi spiser og drikker. Midt paa Bordet staar en Glasskaal fuld af hjemmebagt Kringle skaaret i store Stykker. Mæ Forlov. En af Husmændene rækker sig langt indover. Han holder paa Manchetten med den ene Haand, mens han tager et Stykke Kage med den anden.
Tae mæ om Lænden, Adolf næh længer ner dit Kvaj ... du niver ... ihw! Satan te Tøs, som du osse kae skrie. Jæ søns nu, de' æ saa kønt me' kuns en Seng Maren. Jov, men paa all' de store Steder har de to. Næi, jæ tør ekk ... Vi æ dov kuns i Kærest' davene. O Mor sier ... Vil du hae, vi kuns skae goe o se paa hinanders, De' blir vi sgut'te fede av.
Han haler møjsommeligt Piben ud af Munden og forsøger at dikke hende under Hagen med Spidsen. Lae vær me' de' Svineri, sier jæ, de' æ alvorligt nok, Frærik. Hun slaar til Piben saa den falder fra ham og al Tobakken ruller ud af Hovedet. Min dyrebare Tobak. Dæ fik du den spildt. Et Par Fingre borer sig ned mellem Græsstraaene og forsøger at redde, hvad reddes kan. Se paa mæ, Frærik.
Naar hun ekk maa faa dæ, skae hun vel hae en anden. Du ved dog ikke hvem? Nu ser jeg tilbage, og vi holder hinanden fast. Næi, men de' kae du jo savtens sie mæ. Jeg bøjer mig ind over Bordet og siger det. Hæ ... hæ ... hæhæ! De' var osse novet for en knøv Pie o goe i Lav me'. Jæ har alder set ham goe ud me' en Tøs en eneste Sommer.
Aah jov kaske, du æ dov Far te mit Barn, o jæ ken'ner vovt mæ sæl igen. Der bliver saa stille, som naar man har talt alle Følelserne blot. Hurtigt snapper man Vejret i sig og lytter, nej, meget mere end lytter, lægger hele sit Sind ind i Svaret, som skal komme ... Klunk ... klunk ... Draaberne falder fra en Gren ned i en Vandpyt, og Træernes Bark sveder Harpiks om et gabende Saar.
Selvfølgelig fortalte hun det til alle og enhver, og til en af sine bedste Veninder betroede hun under hvilke Omstændigheder, hun havde faaet Skudet. Jæ havde lie faaen sat mæ ner og skue te o ge' los. Denne fortalte det videre. Men det værste var, at hun siden den Dag aldrig hed andet end Trine Skive. Vi sidder omkring Bordet og drikker Kaffe. Der er Lis og Ane fra Skoven.
Dagens Ord