United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tørvejord stiger op fra Bunden, opløser sig og grumser Fladen. Der arbejdes ihærdigt. Jeg har allerede staaet der lidt, før nogen af dem lægger Mærke til mig. De nikker kun til Goddag. Æ'et nu osse regte, hvae du sier. Sognefogden taler igen. Der har været søgt paa kryds og tværs uden Resultat. Jov! Og lidt efter føjer hun til. De' var bare saaen en bett Pakk'.
Men Konferentsraaden holdt de Herrer tilbage: Hva', raabte Excellencen, hva' sier han? er der mere? han var højst misfornøjet. -Ja, Excellence, raabte Konferensraaden: der var en Meddelelse endnu. De Herrer satte sig, ret surmulende, og kun Konferentsraaden blev staaende foran sin Stol, støttet til Bordet: -Det er foreløbig kun, sagde han, en kort Meddelelse, jeg kan gøre de Herrer.
Paa en Mark ved Siden af os gaar en Del Børn og nejer op. Jeg ser paa dem. Nu har en af dem fundet en Muserede, og alle stimler de sammen om den. Nogle raaber paa Katten, som lister med Skaar efter Skaar. Ja, de' æ mine alle de, o saa har jæ noen hjemme, som ekk kae goe. Jæ sier, de' æ en skidt Mand, som dæ ekk kae læmp Børn. Han gaar hen til dem. Jeg staar lidt og ser paa dem.
I æ ells goe moe jerses Koner paa den Egn, skae jæ love. Onkelen ler, saa der staar Kagesmuler fra hans Mund langt ind over Dugen. Hendrik! Tanten ser stift paa ham. Han er ved at kløjs. Husmændene blotter lige Tænderne. Der sidder Kagerester langs Gummerne. Lis bliver sendt ud af Stuen igen. Husk dow paa hinner, Hendrik, hvae du saaen sier. Hun æ da begyndt o kær'stes, ve' jæ regte.
Ja, siger han og sætter Lygten fra sig, mens han endnu en Gang prøver, om alt er forsvarligt lukket. Vi sier her i Mosen Mor o blir' sku te' de' bare Tørv tesidst a' Ælde. Som vi staar her med Lygten imellem os, ligner de ogsaa saadan to krogede Stammer som de, der graves op dybt nede fra Mosen. Lidt efter lidt smuldner Livet hen i dem. Jeg rækker Haanden frem til Farvel.
Han sier alletier deroppe i Vovnen o gloer, som om han ekk kendte Folk. O saa sier de, a' han ekk tør gaa paa Huset om Avtningen, uden a' hans Far skae følle ham. Hæ ... hæ ... de' var osse en te o lægg' i Arm ... hæ ... hæ ... Mette har været smuk engang. Hendes Øjne ejer endnu, naar hun hører noget, der rigtig gotter hende, en underlig dybblaa Farve, næsten som Vand Solen skinner paa.
-Mon han er ved Samling, sagde Tine. -De siger jo Nej, sagde Moderen. De hørte en Vogn, der arbejdede sig tungt gennem den opblødte Vej: Det er Posten, sagde Tine og rejste sig. De saa' ham komme frem i Mørket vandrende ved Siden af sit Øg. -Jakob Hans, raabte Tine, hvordan er 'et? -Jakob Hans standsede sit Køretøj og stod lidt. De sier, han er død, sagde han saa. -Iaftes.
De kommer langvejs fra te hans Kirk' bare for a' se ham, o Maren fnyser. Næ gøe ekk, som jæ gøe, Børn, men gøe som jæ sier. De sae den gamle Præst alletier, som konfirmerte mæ ... Hov, dæ var en der ... en mægte Krabat. Hendes Fingre borer sig helt ned i Jorden og rykker den op med Rod. Nu ble' de' da Fie o saa ham Frærik. Dæ' har smens vaaren Rend nok om den Sav.
Ja, saa fik vi altsaa osse Olle hjem, men de' æ jo da kuns godt, naar vi saaen skae sie de', a' hun har et Sted o tae hen. O hvae Folk sier, kommer de' jutte an paa ... Ja, de' æ snart non'ne Dave sien, I to legede sammen ... Ja, Gue æ de' saa ... Vi æ bleven krumme i Ryggen vi gamle sien. Jeg giver ham min Haand til Farvel.
Dagens Ord