United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !


De olympiske Guder udgør en Slags Borgherrefamilie, hvis Overhoved er Zeus. Hans Magtstilling beror væsenligt paa, at han er stærkere end de andre.

Demeter er altsaa en Gudinde af lignende Art, som Hera oprindeligt var; men medens Hera hævedes op til at blive Himmeldronning i den olympiske Gudekreds, vedblev Demeter fortrinsvis at have sit Hjem paa og i Jorden, selv om en Mythe gjorde hende til Zeus's Søster og elskede.

Zeus har Søstrene Hera, der er hans Dronning, Hestia og Demeter; hans Brødre er Poseidon, Havets Hersker, og Hades, der dog ikke hører med til den olympiske Gudekreds, men er Konge i Underverdenen.

Saa længe den egentlige hellenske Kultur blomstrede, blev denne Retning holdt nede; men efterhaanden som det græske Aandsliv døde ud ved Oldtidens Slutning, rejste det ældgamle religiøse Barbari sit Hoved paany. I Modsætning hertil staar de olympiske Guder. De blev væsenligt baaret frem af den homeriske Tids Overklassekultur.

Og snyder man Næsen, revner Dørene! ... Og saa det, ikke at have noget rigtigt at tage sig for, ikke at have nogle «Undersaatter» at regere over, bare at gaa der Dag ud og Dag ind og «spille Bold med Stasia», havde til Tider været nær ved at berøve den gamle Dronning hendes ligelige Humør og vende op og ned paa hendes olympiske Ligevægt.

Dog er "homeriske" og "olympiske" Guder ikke ubetinget to Benævnelser for det samme; saaledes er Demeter og Dionysos hos Homer endnu ikke Medlemmer af det olympiske Selskab, mens de senere regnes med dertil. Undertiden skildres Guderne som virkelige Guder. Od. 4,379 siges, at Guderne ved alt; 10,306, at de kan alt.

Derved havde Zeus selv taget den hellige Plads i Besiddelse, og nu var det ham, der var Hovedguden, og det hele Terræn blev kaldet Olympia c: det olympiske Land, Zeus's Land; Hera blev i senere Tider væsenligt Ægteskabets Beskytterinde.

I nyere Folketro kastes undertiden en Spand Vand efter et Ligtog for at hindre, den døde gaar igen. III. De olympiske Guder. Der er to Hovedstrømninger i græsk Religion. Den ene er en ældgammel, folkelig , raa Retning, med Sten-, Træ- og Dyrefetisjisme, Magi, Menneskeofre og Tro paa Aander og Dæmoner.

Zeus og Hera har Børnene Hephaistos, Ares og Hebe; endvidere tænktes Zeus uden for sit Ægteskab at være Fader til forskellige Guder og Gudinder, hvad der bl. a. kan skyldes et Ønske om at drage saa mange Guddomme som muligt ind i den olympiske Kreds. Med Leto har han Apollon og Artemis, med Maia Hermes, o. s. v.