United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Louise-Ældst læste koldsindigt. Det er jo rart, sagde hun ... for hende. -Hun har jo haft en hel Sommer. Louise-Ældst gik ind og hamrede paa Klaver. Saa, som hun vel sad, brølte ogsaa hun med Hovedet ned over Tangenterne. -Du vil vel gratulere, sagde hun pludselig bedst som hun hulkede. -Hva' si'er du? -Jeg si'er, du skal vel gratulere, sagde Louise-Ældst og tørte Øjne.
Der var tyst en Stund, til Moderens dejlige Hænder gled hen over Tangenterne, og dæmpet, mens man i Faderens Dør saá Faderen som en Skygge, sang hun: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde, som Blomsten bliver bleg for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen for Du har ej mig kær. Sangen hørte op. Ude var det Nat. Inde var der mørkt. Moderen rejste sig.
-Sæt Dem her, Tine, sagde Moderen, og Tine satte sig, med Hovedet mod Klaverstolen, ved hendes Fødder. Moderens Fingre løb hen over Tangenterne: -Det er underligt, men det er, som jeg ikke kan taale at være glad mere end en Time ad Gangen. Løbene blev til et Forspil, og Moderen sang: Hvert et Barn, der fødtes, det fødtes kun til Nød. Og spirer der et Blad, det spirede kun til Død.
Da de kom ud, tog Charlot begge Fru Simonins Hænder, og han kyssede dem og hviskede uforstaaelige Ord, der kvaltes af Graad. Det Nummer blev Koncertens Begivenhed. Fru Simonin fordrede, at Charlot skulde have sin gamle Gage. Charlot var altid inde hos Fru Simonin nu. Han sad ved Flygelet, naar hun øvede. Hun pludrede som et Barn, mens de springske Fingre fløj om paa Tangenterne.
Hun tav igen, mens de hvide Hænder lyste over Tangenterne: -Men det er vel betænkt, at Lykke, det har ikke noget Flertal. -Ja, det er sært. Moderen hvilede Hovedet i sin Haand: -Nej, sagde hun, for der er kun én. Faderen gik gennem Stuen, gennem Mørkningen som en Skygge. -Skal I ikke ha'e Lys? sagde han. -Nu tænder vi, svarede Moderen. Og Tine tændte Lamperne.
-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask han havde et Øre blot to Gange at høre det og han spillede uden en Fejl uden en Fejl. -Men saa kom de Aar de slæbte ham rundt til alle Lande, hendes Dreng. -Men nu var det godt igen kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.
Gamle Linde er i Spidsen med den stønnende Jensen. -Linde, Linde, raaber Fru Linde: dine gamle Ben. Frøken Agnes slaar i Tangenterne, saa det suser. -Gud jeg dør, siger Helene fra Møllerens.... Lige paa én Gang sprænges Kæden. Stakaandet falder Parrene paa Plads rundtom. -Pyh, det gav Varme, siger Bai til Løjtnanten og tørrer sig. -Om vi saa' at finde en Bajer. Løjtnanten er med.
Hun slog et Schubert-Hefte op og spillede et #moment musical#, ikke uden Følelse, men saa ængstelig, som om hun frygtede for at røre ved Tangenterne. Det er skrækkeligt, udbrød hun, lige da hun havde taget den sidste Akkord .... Maa jeg ikke holde op? Du kan da ikke paastaa, at det er en Fornøielse at høre paa det.
Jeg havde ventet, at hun nu vilde se at slippe fri, og var belavet paa at maatte bede længe og indstændig for at faa hende til at blive ved, men neppe havde hun faaet Hænderne fra Tangenterne, før hun tog Beethovens Sonater ned fra Clavér-Pladen. Skal det være Gilde, saa lad det være Gilde! udbrød hun muntert. Man kan lige saa gjerne være fræk.
Langsomt faldt Taarerne fra hendes Kinder ned paa Tangenterne. -Ja, Ungdommen nuomstunder har mange Ideer, sagde gamle Pastor. Han saa' hen for sig og tænkte paa Agnes. De rejste sig for at gaa og Fru Linde tog Tøj paa i Sovekamret. De to Lys for Spejlet var tændte. Der var saa lyst og hyggeligt med alt det hvide om Sengen og Toiletspejlet.
Dagens Ord