United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og nu synger jeg ikke længer: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« men naar Dagen er til Ende, og Propædeutiken bliver lagt til Side, saa staaer jeg i Vinduet og seer, hvorledes Solen sagte synker bag Voldens Træer, og idet jeg trommer med Fingrene paa Ruden, synger jeg ganske sagte, saa hverken Gamle eller Corpus Juris kan høre det: »Ak bare jeg havde Examen endt!
Corpus Juris foer i Veiret: »Hillemænd, Klokken er over et Qvarteer til Syv; op, Christopher! op, Nicolai!« Jeg for mit Vedkommende havde mere Lyst til at blive liggende i Sengen og synge: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land« men der hjalp ingen Kjæremoer, jeg maatte op af Sengen.
Men Kaptajnen vilde ikke give sig, vilde ikke løbe Skibet paa Land, mens det var Tid, alt det vi saa raadede ham. Men saa Mandag Formiddag, saa var det for sent. Vi drev uhjælpeligt ind efter. Inde paa Stranden stod Folk med Redningsbaad og Raketter, kunde vi se, og saa blev vi vel nok klarede ind, tænkte vi. Men da var det, at Kaptajnen gav Ordre til at hive Ankrene ud.
Og nu begyndte vi atter at dandse, og vi dandsede Cotillon, og hun gav mig sin Sløjfe, og jeg gav hende min Sløjfe, og jeg var i den syvende Himmel, og jeg begyndte tilsidst at synge ganske høit: »hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« indtil Gamle kom hen til mig og sagde, at jeg maatte være stille, akkurat, som han pleier at gjøre hjemme paa Vestergade, naar vi sidde paa vort Værelse og læse sammen, og jeg pludselig begynder at synge.
Men naar dette undtages, da leve vi forøvrigt sammen i broderlig Samdrægtighed, som sig hør og bør. Engang imellem hændes det jo, naar jeg ikke længer kan styre den overstrømmende Glæde, som boer i mig, at jeg maa give den Luft i min Yndlingssang, en Stump af en norsk Matrosvise, som jeg engang har hørt dem synge ude paa Toldboden: »Hive langsomt fra Land hive langsomt fra Land!
Jeg stod i Vinduet, saae ud i de dunkelviolette Skyer, bag hvilke Solen var gaaet ned, og trommede ganske sagte paa Ruden: »Hive langsomt fra Land de bergenske Møer snart vi møde kan ohi ohøi!« Paa en Gang siger Gamle: »Hør, Frederik, skal vi tage Nicolai med til Nøddebo imorgen?« »Nicolai har vist ingen Penge«, svarede Corpus Juris.
Af deres næsten udtømte Kræfter sled Mændene oppe i Mærset med at hive Andersson til sig i Linen, det lykkedes dem kun at faa ham hævet netop saa meget over Vandet, at Sprøjtet ikke berørte ham, de #kunde# ikke længere.
Himlen bredte sit straalende klare Paulun ud over vore Hoveder; paa begge Sider af Veien stode Træer og Buske i deres Juleklædning, det vil sige Rim paa alle Grene og Qviste, og nikkede til os, Luften var saa frisk og let, det var, ligesom man kunde flyve; det var umuligt at tie, jeg maatte synge min Yndlingssang: »Hive langsomt fra Land! hive langsomt fra Land«, selv Corpus Juris istemmede: »De bergenske Møer snart vi møde kan«, medens Gamle brummede Omkvædet: »Ohi ohøi! ohi ohøi!« med sine halvanden Tone, for mere har han ikke.
Dagens Ord