United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der voksede nogle Buske foran det, som skjulte dets nederste Del. Men da jeg kiggede gennem dem, blev jeg overrasket ved at se et Par Ridestøvler stikke frem mellem dem. De var aabenbart fastgjorte til Træet med Skafterne nedad. Min første Tanke var, at de var bundne fast til Træet, men ved at se nærmere til, opdagede jeg, at de var sømmede til Træet.

En Dag, da han listede omkring nede ved Slotshaven, brændte han paa en, der hoppede om mellem nogle Buske. Der lød et Vræl, og en gammel Kælling røg i Vejret. Solsorten frelste sig op i et Træ, og ingen ved, hvor den siden blev af. Det var en af Havekonerne, hun skreg og skældte og var ikke til at formaa til at tage sin Rive igen. , alder' for de', ve' han rive, kae han ...

Jeg tændte mig en Cigar og tog Plads tæt ved paa en Sten, i den sparsomme Skygge af nogle Buske. Er de nu ikke søde? spurgte Minna, idet hun holdt sin Haand hen imod mig med en søgrøn og en lilla Sten, og saae paa mig med missende Øine, blændet af alt det hvide Lys. Jo nydelige. Hvad vil De nu egentlig bruge dem til? Aa, jeg forærer dem til lille Amalie.

Alle Buske bugnede af Løv, mens Buksbommen i Hækkene lyste. Blomsternes Duft laa som mere tæt bag de hvide Mure. Rundt om stod Korsene tavse. Moderen stansede ved Kors efter Kors. Og ud i den mættede Luft læste hun sagte Korsenes Navne og Indskrifternes Ord: " Mig ske efter dit Ord ." Og hun gik videre: " Kærlighed er Lovens Fylde ."

At der i Middagstimerne glider en Skygge over Stauderabatten, er nærmest af det gode, da det i høj Grad tjener til at forøge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens stærke Solbrand. Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises dem, nemlig Pladsen under eller klods opad større Træer og Buske.

Veninderne havde Fyrværkeri med, og de satte Blaalys og Grønlys i alle Buske, saa de var nær ved at stikke Ild i den ganske Have. Moderen holdt Svovlstikkerne til og klappede i Hænderne. Børnene saá til fra Barnekammeret i deres Natkjoler. -Hvor det er dejligt, hvor det er dejligt, raabte Moderen. Fra alle Buske flammede det blaat og rødt og selv stod hun midt paa Plænen.

Mørke Akacier, glinsende Sølvpopler, gjennemsigtige Birkekroner, tætte Platankupler, Lindeløv og Blodbøge, blandede med en uendelig Mangfoldighed af sjældne Buske og Træer, hævede sig til begge Sider over Gitre, Hækker og lave Mure med smaa Gjennembrydninger.

Mulmet sniger sig frem fra Grøfternes Buske og Skovenes Gem. Vi dukker os for Blæsten og aser afsted. Sjask ... sjask bag os for hvert eneste Skridt. Henne paa en Grøftekant kalder Agerhønsene sammen. De sidder i Flok, og den gamle Hane render rundt med strittende Vinger og kagler.

Ja, for dèr ser jeg mange Blaabær, og jeg veed egentlig ikke, hvorfor vi skulde lade dem tørre hen til ingen Nytte. Jeg var ganske af hendes Mening, og vi gav os til at plyndre de smaa Buske omkap. Da det snart blev for besværlig at staa og bøie sig, lagde vi os paa Knæ og krøb fra den ene Busk til den anden paa alle Fire.

Forstenet er jeg standset. Mine Tanker har været saa langt borte, at jeg intet har sanset udenom. Foran mig ligger en lille Birkemose. Jeg kan intet se uden Tjørne og højt Græs. Jeg lytter. En Kilde gurgler afsted derinde. Jeg lytter, som skulde mit Hoved sprænges, og det er, som hørte jeg en svag Lyd af noget levende, som krympede sig. Længe staar jeg stille ... Buske og Træer glider til Side.