Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. maj 2025
Ja undskyld, kære Baronesse, men Clara og jeg var nede i Haven! Hendes Naade kastede Linerne til Søren og steg ud af Vognen, efterfulgt af den døvstumme, der vistnok med Overlæg traadte i sin Frues Kjole, saa den skreg i Syningen. Stasia havde en af sine onde Dage, det saa man paa hendes skulende Blik. Klods! skældte den gamle se kan hun da! Skal der spændes fra? spurgte Søren.
Den ene Pragtgade klods op ad den anden paa alle Kanter, og hver af disse Gader fyldt af Verdensstadens Liv. En Færdsel, et Kjøb, et Salg som i selve Paris. Og en Luxus i Toilette, i Boutiker, i Ekvipager, der heller ikke paa nogen Maade er mindre. Der er nok af Millionerne i Marseille, og der er nok af Folk, som forstaar at bruge dem.
At der i Middagstimerne glider en Skygge over Stauderabatten, er nærmest af det gode, da det i høj Grad tjener til at forøge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens stærke Solbrand. Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises dem, nemlig Pladsen under eller klods opad større Træer og Buske.
Da saa' de Christoffer sidde slynget klods mod Vantet, som havde han været surret dertil; han slap heldigere, end nogen næsten turde haabe, Faren havde han ganske undgaaet, var uskadt, men drivende vaad. Med lynsnare Bevægelser fik han Enden kastet ned til Styrmanden, der sad paa Dækket nær hen ad Bakken.
Det var nær ligestraks gaaet galt, for dér, som vi havde læsset Baaden af Vognen og skulde ud, dér stod vi klods op ad et gammelt Trævrag, hvor Plankerne lige stak op af Sandet ... Vi styrede efter Lanternen og Skrigene, de raabte en Mængde til os.
Der steg paa sine Steder et fortumlet Sprøjt op ad Klitvæggen, som kunde denne være et Klippeskær i det dybe Hav. Inderst i Vigene, hvor Søen ikke hver Gang naaede, laa Skummet pakket sammen alenhøjt som Fygesne i en Hulvej. De havde Vejret sideværts paa sig, naar de gik lige i Nord, men saadan som de maatte krydse sig frem, stak Blæsten ofte klods #imod# og fluks fra Havet.
Morsomt nok er tillige de Hovedtræk, der karakterisere den parisiske Vinter, de samme, der giver selve Pariserlivet dets væsentlige Særpræg. Det er et Liv i stadig Feber og Uro, et Liv med de mest skrigende Kontraster klods op paa hinanden. Og saadan er ogsaa Vinteren. Den ene Dag bidende Frost og skinnende hvid Sne over alle Gader og Huse.
Vejrets Larm kogte ligesom lidt fjernere. Holst, der fulgte klods op ad Fiskeren, raabte ham ind i Øret: »Det er uforsvarligt at gaa #ene# Mand Strandvagt her. Norden for Hirtshals er der altid to i Følge.« Fiskeren gik lidt uden at svare.
Dagens Ord
Andre Ser