United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !


Abigael . Der jo kun tre Dage til. Ambrosius . Tre Dage, det er jo en Evighed. Ambrosius . I tre Dage skabtes jo hele Jorden med alle dens Træer og Urter. Sæt nu, de visnede alle igjen paa den tredie Dag, saa Jorden blev øde og tom. Saa kom jeg jo aldrig til at plukke Blomster med Frøkenen meer. Abigael . Paa den tredie Dag ... paa min Faders Fødselsdag! Det var en underlig Tale.

Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig. Og han et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere dig!" Og Figentræet visnede straks. Og da Disciplene det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"

Og dog har I været mild og venlig imod mig hver eneste Dag. Hvorfor talte I da til mig, og smilte til mig, og skjænkede mig Blomster ... skal vi da heller aldrig mere sanke Blomster med hinanden? Abigael . Nei, aldrig meer. Ambrosius . Saa gik det dog, som jeg sagde engang, at de visnede paa den tredie Dag. Men hvad bryder I Jer om det? For Eder er der sagtens ingen Blomster visnet.

Man bør i Reglen kun sætte saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del visnede Stauder det visne afskæres selvfølgelig ikke regelmæssigt i saadanne Plantninger ofte kan ødelægge Synet af de blomstrende.

Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse: "En Sædemand gik ud at sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op. Og noget faldt Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde. Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.

"Du deilig Rosenknop, Igaar du blomstrede, Idag du visnede!" Bodil . Græder I? Over ham? men Frøken, saa elskede I ham jo! Og alligevel...! Abigael . Jeg vidste det jo ikke før nu? Bodil . Og han skal flakke fattig om fra Sted til Sted, mens I, som har voldt det Altsammen, bliver lønnet med Pryd og Herlighed! Abigael . Jeg ... lønnet! Bodil . Ja I!... See der, der er jo allerede Lønnen!

Hans Ansigtstræk havde faaet dette gamle, tidlig visnede Udtryk, der er ejendommeligt for Krøblinge eller Barn, der skal tidligt, han var meget mager og gik altid bøjet, med ludende Hoved. Dog saá det ud til, han kunde vokse sig køn. Nina og han var næsten altid sammen, og de stærke Baand, som de fælles Sorger havde bundet, brast ikke.

Det var Brevene fra Sekretæren, alle Moderens Ungdomsbreve fra hendes Moder igen og fra hendes Veninder og fra hendes Fader. De laa saa fint i Pakker, gulnede, sammenfoldede som i den Tid, man ikke brugte Konvoluter, med visnede Violer imellem, ombundne med Baand. Moderen elskede dem. Hun læste dem ikke. Men hun blev siddende med dem i sit Skød. Og hun fortalte.

Og noget faldt Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

Og noget faldt Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord. Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det. Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det. Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold. Den, som har Øren, han høre!"