United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Fru von Eichbaum, der fuldstændig havde glemt hende, men som havde tyve Øren, gik frem imod hende: Goddag, kære Frøken Brandt, sagde hun og forestillede hende for et Par af de nærmeste. Kammerjunkerinde Lindholm sejlede pludselig ind i Kabinettet foran Kammerjunkeren, saa der blev hel Trængsel, mens Kate sagde, i en Tone, som stod hun ved Indgangen til Arken: -Saa, nu er vi atten.
Det er en anden Visdom, som suser for dine Øren. Det unge Menneske rejste sig: -Farvel, Grandpapa, sagde han kun. -Er der ellers ingenting, Du har paa Hjerte? Hans Excellence rejste sig og gik hen til sit Chatol, om han lukkede op. Han skød en Brevpresser til Side og tog nogle Pengesedler, som han ikke talte: -Ungdommen maa have Penge, sagde han: -Farvel. -Farvel, Grandpapa. Den unge Mand gik.
Dog, den Højeste bor ikke i Huse gjorte med Hænder, som Profeten siger: "Himmelen er min Trone, og Jorden mine Fødders Skammel, hvad Hus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? Har ikke min Hånd gjort alt dette?" I hårde Halse og uomskårne på Hjerter og Øren!
Andersen sætte et Par Stole frem, svarede mekanisk paa hans Spørgsmaal, alt lød underligt svagt i hans Øren, og sine egne Svar sansede han næppe ... "Ja, Etatsraaden er gaaet ned," sagde Hr. Andersen han havde raabt forgæves to Gange "hvis De ønsker at begynde ..." "Begynde, ja lad os saa begynde ..."
Hun har det samme højbaarne Udseende som Lord Robert, smaa Øren og Haandled og Hoved selv klædt som en Skurekone vilde Lady Merrenden se ud som en fornem Dame. Vi talte snart fuldkommen tvangfrit med hinanden; hun talte ikke om Folk eller om meget dybe Emner, men man fik et Indtryk af en kultiveret Aand, Kendskab til Bøger og vide Tanker. Aa! Det var saa let for mig at holde af hende.
Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller. Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog ikke se.
Og dermed var baade den gamle og Sønnen tilfredse. Der var en Talen, Bekenden og Spørgen derinde, saa man næsten ikke kunde høre, hvad der blev sagt. Jeg, som ikke var vant til noget saadant fra Østkysten, spilede ordentlig baade Øjne og Øren op. David var nu færdig med at bekende og raabte pludselig: „Ja, nu er jeg ren og uden Synd; min Synd har jeg tvættet af mig.“
Pludselig følte jeg mig greben og bunden med et Stykke af den Bast, som de brugte til Forladning, medens en mægtig Latter rungede i mine Øren, og et rødskjægget Ansigt bøjede sig frem over min Skulder.
De havde kun talt lidt, men han var ligesom altid, hvor hun var. -Skal De ikke sidde, sagde han. Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod. -Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande. Frøken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag paa Døren lød i deres Øren endnu, for Frøken Helgesen, der "hørte til dem, der hævede Standens Anseelse".
Den, som har Øren at høre med, han høre! Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde på Torvene og råbe til de andre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke. Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.