United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Men det bli'r kønt. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at se: Hvor alt det gamle Sølvtøj dog skinnede, og hvor længe det var, siden det var blevet brugt. Frøken Helgesen, der ligesom vilde fæste Øjnene ved noget, der var hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var stukket ned i Mosset: -Hr. von Eichbaums Træ er sjældent.
-Ikke? sagde Ida og virrede glad med Hovedet. Men se saa nu, sagde hun, og hun tændte de smaa Lamper, gule og røde, rundt paa Bordet. -Nej, det var storartet, sagde Kjær igen og saá ud over Sølvtøj og Blomster og Buddinger: det var brillant. -Ja, sagde Frøken Helgesen, her er ganske festligt. Og Stuen er jo heller ikke saa lille. Ida vilde løbe, da det bankede igen.
-Hjælp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde "hjælpe": jeg kommer meget forsilde. Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Frøken Helgesen, der sad bag Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin meget tydelige Stemme: -Hvad har det Liv kostet? -Tak, Jomfru.
De talte lidt om Idas Formue, og Frøken Boserup sagde: -Ja, det kan jo være meget godt men egentlig ta'er hun bare Pladsen op for en anden, der kun er Aspirant. Ida var naaet ud paa Østerbro, og den muntre Vind fra alle Søerne slog ind imod hende. Hun gik over Gaden til en Blomsterbutik og købte en Potteplante til Frøken Helgesen. For hun havde saadan en Lyst til at købe noget købe alting.
De raabte og lo halvhøjt, i Mørket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde Frøken Helgesen, der elskede at danse. Men Qvam havde tændt en Vokstændstik. Pas paa alle Tingene, pas paa Tingene, raabte Frøken Kjær, der havde rejst sig, som vilde hun selv holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene væk.
Frøken Helgesen talte til Kandidaterne forretningsmæssigt som til Kolleger. -Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kærlighed, og nu har de slæbt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet to Mand ... Vorherre bevar's, at Menneskenes Børn ikke kan lære at tage det med Ro ... Hvad siger De, Frøken Brandt?
Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. Frøken Helgesen gik gennem Afdelingen og saá efter, hun havde bestandig noget i Øjnene, som indførte hun et eller andet paa en Liste. -Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. -Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. -Jeg skal blive her, sagde Frøken Helgesen og satte sig. Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret.
Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man tænde mellem Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op. Frøken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelæg, sagde: -Tak, Brandt, Tak, ja, vi går det jo paa en Maade sammen. -Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad.
Da hun hjemme i Pavillonen kom ind til Frøken Helgesen med Planten, sad Frøkenen ved Midtbordet med et stort Broderi. Frøken Helgesen havde altid et uendeligt Broderi i Arbejde, med et regelmæssigt og næsten geometrisk Mønster. -Men det er urimeligt alt, hvad De køber i disse Dage. -Ja, sagde Ida, det maa komme af, at det er saadant et dejligt Vejr.
Frøken Krohn og Frøken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, sagde: -Uha, ja, nu skal man til at tænke paa Vintertøjet. Og de begyndte at tale om Hatte. -Jeg laver mine selv, sagde Frøken Helgesen bag Maskinen. Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Døren: -Her stinker fint, sagde hun og førte en hvid Haand op til en bred Næse, mens hun saá til Frøken Friis.
Dagens Ord