United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Der har været Tegn og underlige Gerninger i Landet, og skønt min Kone og jeg bor i Peking, kan vi dog endnu tænke os, hvad det vil føre til, naar en Mand er opmærksom mod en ung Pige, som De i den senere Tid har været imod min Svigerinde." "Jeg haaber, at De ikke har noget imod det." "Skal jeg sige, hvad jeg mener?" "Ja, det maa De endelig. Jeg ønsker, at De er fuldstændig aaben."
Jeg ønsker meget, at hun kom, men det er mig for pinligt at kalde hende hertil som for at tage Afsked jeg #tør# ikke, det er maaske Overtro, men man skal ikke male Fanden paa Væggen. Men jeg? maa ikke jeg bede hende om at komme ? Alt mit Haab flammede op, jeg øinede en ufeilbar Vei til Frelse, naar jeg inden Afgjørelsen fik hende indenfor dette Hus.
Og skønt han aldrig havde forsøgt den mindste Tilnærmelse, dirrede hun af Beklemthed, naar Moderen en Gang imellem lod hende være alene i Stuen med ham. For sæt han nu virkelig en Gang tog Mod til sig og sagde noget ... Der kunde jo slet ikke være Tale om at imødekomme hans Ønsker. Og paa den anden Side vilde hun saa nødig bedrøve ham.
"Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grevinden. "Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort. Grevinden saá hen: "Hvorfor?" "Det ønsker jeg ikke at sige Dig." "Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslommetørklæde op og holdt det halvt for Munden. "Du mener ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg." "Netop." Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. "Det er kommet noget sent."
En Herre med store Whiskers rejste sig fra en Stol. -Det er Grevinden af Waldeck, med hvem jeg har den Ære? sagde han. Priorinden nikkede og satte sig paa en Stol ved Døren. Hun vilde være falden ellers. -Ja. Det er mig. De ønsker at tale med mig. Vil De tage Plads. -Ja, Deres Naade.
Og Ida lukkede Gangdøren, mens Fru Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Øjnene fæstede paa Døren til "Salen" og gik. -Ønsker Doktoren noget? spurgte Ida. Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. -Nej Tak, sagde han kun og rørte sig ikke. Det blev Skumring.
Planter trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres Ønsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vælge Planter, der ynder det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt gørligt at ændre de fysiske Forhold efter Planterne.
Sørg for, at jeg ikke bliver forstyrret." Den Gamle forsikrede Nikola, at hans Ønsker skulde blive opfyldte og forlod derpaa Værelset. Da han var gaaet, trak Nikola mig hen i den fjerneste Del af Værelset og hviskede hurtigt: "Nu ser jeg det hele. Vi har Lykken med os.
"Torquilstone var rædsom, kan jeg se," sagde Lady Merrenden. "Hvad sagde han, Robert sig os alt? Evangeline ønsker det ogsaa, er jeg sikker paa, lige saa vel som jeg." Robert saá meget bleg og alvorlig ud, man kan se, hvor bestemt hans Mund i Virkeligheden er, og hvor faste hans kære, blaa Øjne.
Thi Kærligheden kommer ikke paa én Dag og fødes ikke paa en Time og er den uden Haab og faar den ingen Næring og jeg har aldrig næret Deres Kærlighed da kan man kæmpe med den og man tør ikke lægge sig villieløs ind under dens Aag. Men De har hyllet og vævet Dem ind i Fantasier jo Fantasier og Ønsker indtil nu, hvor De lider Jo, Holm, Fantasier -Hvor kan De kalde det en Fantasi?