Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Dette ønsker deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne, om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse?
Ambrosius . Men naar nu denne skinnende Drøm er hele min Lykke og alt det, som lyser for mig, Hans Lauritsen! Hans Lauritsen . Saa bliver din Lykke kun stakket, og dit Lys vil snart være udbrændt. Ambrosius . Lad saa være! Saa lever jeg rigt og kort jeg ønsker ikke bedre. Hans Lauritsen . Rigt og kort! Ja hvem staaer dig inde for det? Du faaer vel tage Livet, som det gives dig.
"Siden vi skal dø, er det saa ikke at ødsle med et godt Materiale, naar I kaster os ud over denne Klippe? Jeg har hørt sige, at min Hjerneskal har en mærkelig Bygning, og min Ledsager her har et Legeme, som jeg vilde give meget for at maatte sekere. Jeg ønsker ikke at dø, som I vel kan tænke jer, men hvis I endelig vil dræbe os, saa lad os dø i Videnskabens Interesse."
"For at hindre ham i at gøre flere Ulykker, inden vi har faaet et godt Forspring, og fordi jeg ønsker at give ham en Lære. Jeg kan maaske have Brug for ham en Gang senere, og han har ingen Skade af lidt Disciplin. Men lad os nu ikke tale mere om det; jeg har noget andet, jeg vil snakke med Dem om. Se nu først, om der ikke er nogen, der lurer ved Døren, og flyt saa Deres Stol nærmere hen til min."
"Vil du høre efter, naar jeg taler Bur r r r!" og han slog med knyttet Næve i Bordet. Den stakkels Lady Katherine sprang næsten op, og Porcelænet klirrede. "Undskyld, Anderson," sagde hun ydmygt, "du sagde?" "At Campion har narret mig," hvæsede Hr. Montgomerie. "Saa har jeg maaske netop det, som du ønsker," sagde Lady Katherine og vendte tilbage til sine Breve.
Se, nu har vi dog tilbragt en Aften ret venskabelig sammen. Vi kan i Virkeligheden ikke hade hinanden; for hvem af os, der end bliver den Begunstigede, saa vil den Anden være det Menneske, der mest af Alle ønsker ham Lykke for hendes Skyld. De har Ret, Hr. Stephensen. Men vore Veie er skilte. Farvel! Vi gik hver til sit. Det var hørt op med at regne.
"Min gode Mand," svarede jeg, "hvis De vil fortælle mig, hvad der er i Vejen, og hvad De ønsker af mig, vilde jeg bedre være i Stand til at bedømme, om jeg kan være Dem til nogen Nytte." "De kan være mig til den allerstørste Nytte," raabte han. "Efter alt, hvad jeg har hørt fortælle om Dem, Løjtnant Gerard, er De mest af alt den Mand, som jeg kunde ønske at have ved min Side i Nat!"
-Hvor er Hans? spurgte Hendes Naade. Den unge Hvide løftede sit Ansigt fra en Bog: -Papa er i Spisestuen. -Hent ham, sagde Hendes Naade. Men den unge Hvide rørte sig ikke. -Gaar Du? sagde Hendes Naade. -Ja, Grandmama. Den unge Hvide gik ind i Spisestuen, hvor han, i Vinduesfordybningen, fandt Jægermesteren ludende over et Glas Cognac med Vand. -Grandmama ønsker at tale med Dig. -Naa.
En smuk Dag spurgte Berg William, om han turde rejse med Faderen. "Deres Fader ønsker at rejse," sagde han lidt nonchalant, "og jeg tror, at Rejsen vilde være gavnlig, meget gavnlig for ham." "Rejse ," mumlede William, og det var ham, som om han pludselig skulde kvæles ... "jeg " "De tør altsaa ikke," spurgte Berg barsk.
Dagens Ord
Andre Ser