United States or North Macedonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
De rejste for at tjene Penge. De kunde mange Gange drage afsted uden at afse en Øre i Drikkepenge. Kelneren havde fløjet for dem halve Nætter. -Jeg skal maaske taale den Pøbel hele mit Liv? sagde Fru Simonin. Jeg vil ikke pines til jeg bliver gammel. -Jeg rejser for at tjene Om Formiddagen havde Fru Simonin kastet ellevehundrede Francs bort til et Damascenersværd.
Hidsige og med skinnende Øjne spillede Giovanni og Araberen til langt ud paa Natten, under den nedskruede Gas i Krogen. Kelneren snorkede med Overkroppen frem over Disken. Kvinden spillede ingen stor Rolle for Giovanni. Han kunde nok fare over en Kvinde med ubændig Rasen. Men næste Dag vilde han ikke have kendt hende igen, og der gik lang Tid, inden han søgte til en anden.
-Ja, saa var det da forbi, sagde Ida. Men Karl svarede ikke, før han sagde, med samme Udtryk som før inde i Cirkus: -Men, for Fanden, hun holder vel Bøtte. Han kaldte paa Kelneren for at betale. -Skal vi allerede gaa, sagde Ida. Det var som kom der altid ligesom en Angst over hende, naar de skulde gaa; og hun saá ud over Bordet og Glassene. -Det er s'gu paa Tiden, sagde Karl.
Han fik ikke et Ord over sin skælvende Mund. Den næste Morgen, ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas skulde afsted, stak Kelneren et Brev til Charlot. -Til Dem selv, sagde han. Charlot gemte Brevet. Der laa en Anvisning i Konvolutten. Paa et Visitkort stod: Til Charlots Lærer i Violinspil fra Sofie Simonin. Ordene var viskede ud, inden Charlot kom til Paris. Saadan kyssede han Fru Simonins Kort.
-Man har sine lykkelige Øjeblikke der i London Kelneren skød Cigarrøgen ud gennem Næsen Og sagde London med engelsk Akcent: Satan til Aristokrati det engelske Svup sætter de Øjnene paa En, saadan en guldhaaret Miss, rank i Tøjet ser de tre fire Gange paa Ens Skabning, saa det kribler En ned ad Rygraden, og man mærker saadan Elektriciteten, naar man kommer dem nær med Fadet ... Na saa har man jo Rutinen og kender Numret....
Spenner? sagde Berg halvt tankeløst. -Ja Hr. Spenner har jo ikke været her idag, sagde Kelneren. Spenner var stadig sygemeldt i den sidste Tid og blev dagvis borte fra »Victoria«. Da Herluf kom over Gaden, saa' han Adolf gaa op og ned udenfor Indgangen, frem og tilbage paa Fortovet, uden Hat: -Men, Adolf, sagde han. -Jeg frisker mig lidt, sagde Adolf febrilsk og blev ved at gaa. Jeg kommer strax.
-Kunsten, sagde Fru Simonin. Er der ti, som forstaar den? Damerne ser, jeg har gode Fingre, Herrerne gloer paa mine Arme det er gement. Kunsten haa haa jeg vil være rig. De kunde overfaldes af en hidsig Gerrighed, saa de kaldte Kelneren til og klagede over en Udgift paa et Par Skilling. De vilde ikke lade sig plyndre. De rejste ikke for deres Fornøjelse. De rejste ikke for at gøre Hotellerne rige.
Hun sad kun forbavset, forvirret, længe; til hun rejste sig tungt og gik tilbage til Spisestuen til sin Krog, hvor hun satte sig som lammet, bestandig uden Tanker og begyndte at bede. Herluf drev om i Gaderne længe, et Par Timer, saa da han kom til »Victoria-Etablissementet«, var Forestillingen forbi. Men Kelneren i Restauranten sagde, at Hr. Adolf ventede Hr. Berg i »National«. -Og Hr.
Dagens Ord