United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og efter at de tilsammen en Stund havde priset Gud Herren og lovtakket ham, at de ikke var som dette Kar, gik de ind og puttede Johanne i Seng og tog Juliane med sig ... »For En har jo da kristelige FornimmelserHvorpaa Spat-Marie skyndsomst var fløjet hen paa Gaarden for at være Nummer ét til at berette Jens Pinedød Baduljen ... Men Jens havde gudhengivent svaret: Hva' Satan rager det mig!

Alle Aarets Søndage sidder hun nederst i Kirken og lytter med aaben Mund og lukkede Øjne; men de Par Sekunder, da Solen gik ned, og alle Klokkerne ringede ... Der er noget, der tager mig haardt i Armen. Jeg vender Hovedet om. Det er Hunden. Det er for galt, en stor Flok Ænder er fløjet forbi lige over Hovedet. Jeg kommer tidsnok til at høre deres Snadren langt bag mig. Satans.

Men Moderen vidste meget mere om Grevinden og Hans Majestæt. Hun blev ved at fortælle. Hun fortalte, hvordan Kongen i et Statsraad havde kastet Statsraadsprotokollen lige i Ansigtet paa Konseilspræsidenten og den var fløjet lukt forbi Øret af Justitsministeren. Men værst er det med Grevinden. -Svigerfa'er si'er, hun lurer ved Døren under Statsraadsmøderne. -Og bag efter gi'er hun Berling Rapport.

Ja, de stod lidt stille i Luften, og Sigrid tog ham i Haanden. Saa fløj de vidt og svimlende højt, men Axel syntes i dyb Søvnighed, at de maatte endnu langt videre ud i Himlen, det bares ham for, at der var en Udsigt ved Verdens Ende, som de maatte se. Men da de havde fløjet længe, gav Sigrid efter, hun blev tung og begyndte at klage sig, og da styrtede de begge ned. Axel vaagnede.

De rejste for at tjene Penge. De kunde mange Gange drage afsted uden at afse en Øre i Drikkepenge. Kelneren havde fløjet for dem halve Nætter. -Jeg skal maaske taale den Pøbel hele mit Liv? sagde Fru Simonin. Jeg vil ikke pines til jeg bliver gammel. -Jeg rejser for at tjene Om Formiddagen havde Fru Simonin kastet ellevehundrede Francs bort til et Damascenersværd.

De sad halvlallende og sagde: -Gamle Svinebørster, og ravede Bai og Kiær over Skuldrene. De blev ved at drikke allesammen. -Uf, dog, gamle Støvle. -Væk med Hænderne, Bai blev øm af den megen Drikkelse. ... Bai vidste ikke, hvordan det gik til. Løjtnanterne var pludselig forsvundne med de rødmossede.... -De er fløjet, sagde Kiær. -De to Herrer sidder saa alene....

Det var en uhyggelig Procession, og hvis ikke Faklerne havde udsendt deres osende Lys, og Flagermusene var fløjet frem og tilbage, vilde jeg have været tilbøjelig til at tro, at jeg havde en mærkelig Drøm, ja, jeg følte virkelig mere end én Gang en Trang til at røre ved Stenvæggen for at overbevise mig om, at jeg virkelig var vaagen.