United States or Isle of Man ? Vote for the TOP Country of the Week !
Grupperne flokker sig, man trænges og ler og siger Vittigheder. Og stadig farer der Sprængbomber ind, hvor Mylren er tættest, og syngende og trommende og trompetende Processioner drager forbi med kulørte Lygter paa Hattene.
Saa bliver, der Stimmel paa Gaden af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer de med Hattene i Haanden og speider efter de oplyste Vinduer, og den Ene hvisker til den Anden: Iaften er der fornem Forsamling hos de unge Folk? Abigael . Hvilke unge Folk? Geheimeraadinden . Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg mener. Hos dig og Claus naturligviis. Abigael . Naa, det er os, som gjør Selskab.
De to lo og blev ved med at diskutere Hattene: de maatte da ogsaa passe lidt til Frisuren; og de begyndte at tale om Haar, mens de to Plejemødre spurgte om de Indlagte. -Der var elve idag, sagde Frøken Helgesen. -Ja, og et svært Mas, sagde Frøken Koch. Frøken Berg kunde ikke tænke sig sig selv uden Pandehaar. -Ja, sagde hun: om man havde Brandts Haar.... Gud, Brandt, at De ikke "flammer" det.
Da Nielsen kom, var Herrerne allerede ved L'hombren, i Skjorteærmer, med Hattene i Nakken. -Naa Tvillinger, sagde Nielsen. -Gaar 'en? -Man spæ'r den op, sagde den ene af de hørhaarede og skød Skuldrene op. -Svævende, mente en af Løjtnanterne. -Meget svævende, sagde den anden.
Men havde jeg gjort det, saa var han naturligvis bare bleven vred." "Det var han rimeligvis." "Ja men det er jo netop det underlige. Hvis jeg nu havde været hans Søster, saa vilde der ikke være noget i det. Men hvorfor skal man absolut kende hinanden i Forvejen for at gøre hinanden Nytte? Der er nu det med Hattene De synes maaske ikke en Gang, at det er rigtigt?"
De gik over til den store Rundkreds af Folk, der ventede under Lygterne; Bankherrerne kom ogsaa i en Sværm, echaufferede, med Hattene i Haanden, og blev staaende. Da Musikken begyndte, kendte de »Kyssenes Sang« ... Og nynnende, vuggende Hovederne ind mod deres Herres Skuldre, stod Damerne med de smilende Ansigter vendt op i Lygtelyset...
Alle var de i Kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget Krave paa og højrødt Slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. Længe leve vort naadige Herskab, Baronen og hans unge Brud! brølede Forvalteren. Hurra a! skreg Hoben og svingede paa ny med Hattene, Huerne og Tørklæderne. I Fryd og Velstand svæve! peb Mejeristen. Hurra a! Tak, Folk, Tak! nikkede Baronen og lettede paa Hatten.
Da de tre tunge Karaveler var lige udfor og passerede med højtbugnende Sejl, begyndte en og anden i Flokken paa Stranden at raabe ud imod dem. Skibene ligesom dukkede sig og slog Søerne ud fra de stumpe Bove. Ingen rørte Hattene derude, der lød ikke et Skud og ikke et Signal. Men alle Borgerne i Helsingør fulgte et Stykke med langs Stranden.
Dagens Ord