højrødt

Opdateret: 20. august 2026

Alle var de i Kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget Krave paa og højrødt Slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. Længe leve vort naadige Herskab, Baronen og hans unge Brud! brølede Forvalteren. Hurra a! skreg Hoben og svingede paa ny med Hattene, Huerne og Tørklæderne. I Fryd og Velstand svæve! peb Mejeristen. Hurra a! Tak, Folk, Tak! nikkede Baronen og lettede paa Hatten.

Gustav Wied - Slægten

Hans dybtliggende, mørktrandede Øjne var lukkede; hans Ansigt var gustengult og indfaldent; og hans forhen rige Haar og Skæg var ligesom visnet bort, faldet af i store nøgne Pletter. Men hvad der næsten gjorde det pinligste Indtryk var, at under den sirligt ombøjede Skjortekrave var bundet dette døende Menneske et skrigende, højrødt Slips.

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2