United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Overlægen er her, sagde hun sagte til Portøren, og de fire Patienter, der havde hørt det, gik sky ind og satte sig paa Taburetterne foran Sengene, mens en Stemme hos Kvinderne pludselig tog paa at jamre. Ida stod foran Kakkelovnen, da Døren til "A" gik op.
Tine loftede Blikket fra Brevet, som endnu laa foran hende. Hun vidste ikke, at hun laeste og laeste atter og atter de samme Ord deri: "Hvorfor skriver Henrik saa sjaeldent, og naar han skriver, saa kort og hastigt? Det er, Tine, som om der slet ingenting stod i hans Breve i den sidste Tid." -Om vi saa fik gjort ved Sengene, sagde hun og satte Punschen bort.
Skabsnøglerne var i Nøglekurven, som han maatte hente i Forældrenes Sovekammer med sit evigt dikkende Uhr. Kurven stod bag Toilettespejlet: der havde den sin Plads, vidste han fra lille ... Han saa' bort forbi Sengene, mens han tog den.
De var de højeste i Byen. -At de kan ligge i de Bjerge, sagde hun, naar hun kom hjem. Sengene var Bjerge, Dyne over Dyne, med røde Vaar og hjemmevævede Lagener. -Jeg vilde kvæles, sagde Moderen. Sengene var Degnemadammens Stolthed. Sine Brudelagener viste hun altid frem. Dem havde hun begyndt at væve, da hun var Pige, og Tines Daabsvugge havde været bredt med dem.
-Børn dog, Børn, sagde Fru Gravesen beroligende op fra Køkkentrappen. Hun havde Kogekone og gik og skammede sig nede i Køkkenet for hvert nyt »Kar«, der manglede. Striden hørte pludselig op, da det ringede. Det var Frøken Michelsen, Damefrisørinde, der skulde tage Frøknerne i Arbejde og som blev installeret i Kælderen i en Slags Strygestue, hvor alle Balkjolerne laa udbredte paa Sengene.
Se, I kan faa Røven med Jer og det lidt hurtig! skreg en fjerde og begyndte at kravle tværs over sin Dame ellers skal vi illeminere den for Jer! Der stod et Drøn af Latter rundt fra alle Sengene, rungende Mandslatter og skingrende Kvindehvin. Kom, Godsejer ... hviskede Smeden midt i Larmen her er ikke Bid for vos i Aften. Men Nils hørte ham ikke. Han stod og tænkte paa at krybe ned til Gaasepigen.
-Tine, hvad gør De ved Deres Dækketøj? sagde Moderen, der var inde i Stuen igen og var falden ned i en anden Stol. Det skiftede hun med hos Degnens. -Jeg faar aldrig mit saa hvidt, sagde Moderen og rystede fortvivlet paa sit Hoved. Hendes eget var ganske ligesaa hvidt, men Degnens forekom hende altid hvidere. Alting forekom hende hvidest og dejligst hos Skolelærerens undtagen Sengene.
Ovre i Asylet stak de tre Gamle forlængst under Dynerne. Deres Julegaver havde de anbragt paa Stolene foran Sengene. Kun Jomfru Rottbøl laa trofast med den fornemste af sine i Armen. Det var en stor, smukt paaklædt Dukke, som hun havde faaet af Frøkenerne, og som hun havde døbt Nikoline efter sin for femogtyve Aar siden afdøde yngste Datter ... Det store Ur i Spisestuen slog tolv.
De to Tanters Kur fordrede, at de var af Sengene Klokken syv, og de var præcise som et Domkirkeur. -Nu #maa# De op, sagde Tine. -Ja, kære De hvad er Klokken? Moderen elskede sin Seng og den Frihedstilstand at være i Natkjole. -Men nu maa De op. -Ja Endelig kom hun af Sengen.
Hun taenkte paa den Morgen, hvor Skovrideren var kommen i Gangdoren, just som de sad i Sengene i deres bedste Snak, og Fru Berg pludselig havde grebet hende i begge Benene Skovrideren var allerede paa Trappen og havde trukket hende ned under Skovriderens Dyne han var allerede ved Doren : Stille, stille, hviskede Fru Berg Han var herinde allerede Tine laa som en Mus.
Dagens Ord