United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Tine rejste sig, og de begyndte at tage Sengeklaederne ud af Skovriderens Seng og samlede dem udenfor Doren. -Tag saa Lyset, sagde Tine, hun vilde ikke se det tomte Kammer. De bar Dynerne og Madratserne ned ad Trappen ind gennem Stuerne, hvor alle Dore stod aabne bag dem. -Det er saa tomt, som var vi rejst alle, sagde Sofie. -Ja, sagde Tine, der slaebte en Madrats.
Under alt dette, havde der hele Tiden fra den nærmeste Seng tilhøjre lydt en spæd, halvkvalt Klynken. Nils Uldahl bøjede sig ned over Sengen: Rikke ... hviskede han og søgte rundt imellem Dynerne skynd Dig lidt at komme i Klæderne, Rikke ... saa gaar vi op til mig ! Paa én Gang fik han fat i en lille, skælvende Haand, der søgte at rive sig løs igen. Hvem er det ? spurgte Nils.
Hun havde blot én Gang vendt Hovedet om fra Spejlet, hvor hun flettede Haaret i to halvgraa Fletninger, tynde som Musehaler: -Ja, ja. Gravesen, sagde hun, Pigebørnene har jo dog haft en Fornøjelse. ... Frøknerne Gravesen sov nedenunder rundtom paa Valpladsen. Theodora havde set prøvende paa sit Sengeleje: der var sat skidne Tallerkener til Side paa Dynerne i Skyndingen....
Ovre i Asylet stak de tre Gamle forlængst under Dynerne. Deres Julegaver havde de anbragt paa Stolene foran Sengene. Kun Jomfru Rottbøl laa trofast med den fornemste af sine i Armen. Det var en stor, smukt paaklædt Dukke, som hun havde faaet af Frøkenerne, og som hun havde døbt Nikoline efter sin for femogtyve Aar siden afdøde yngste Datter ... Det store Ur i Spisestuen slog tolv.
Pjattehovede! mumlede Baronessen nede mellem Dynerne hun bilder sig nok ind, at hun ogsaa skal i Brudeseng! Saa blæste hun Lyset ud, og i Skæret af den osende Tane saa man to Fingre komme frem og klemme den sidste Rest af Ild til Døde. Og snart slumrede trindt om paa Slottet alt levende undtagen Rotterne. Slottet Næsset, d. 4. Juli 18.... Kære lille Moder!
Selvsamme Dags Morgen der laa nu tyve Vejmil, flere Herreder imellem, Skove og Byer i Sne; og der laa en Sindsforandring imellem, Tingenes Ansigt var kommen til at vende Proflien til samme Dags Morgen havde Axel kysset Sigrid. Han var staaet først op og vilde ud, men hun syntes, det var saa koldt. Da han kyssede hende, havde hun vovet de hvide Arme ud af Dynerne for at tage ham om Halsen.
Endelig havde hun faaet Vejr til et Skrig. Et af Gespensterne havde bøjet sig ned over hende. Lurvadt! Men da hun intet Svar fik, dumpede hun atter om i Dynerne og faldt straks i Søvn ... Ingwersen kunde ikke svare. Hun hørte Lurvadts Spørgsmaal, og saa Gespensterne svæve bort, men ikke en Lyd formaaede hun at faa over sine Læber.
Et Vindpust river Teltforhænget op og viser os det fraadende Hav lige udenfor. Det er snetykt og koldt. „Man bliver gammel,“ siger David og peger ud paa Søen. „I mine unge Dage var det saadant Vejr, jeg holdt af at lege i; nu bliver jeg liggende i Dynerne og bælger mig paa Gammelmandsvis med Kaffe.“ „Fortæl om dine Kajakture, David!“
-Hm, sagde Fru Brandt. Ja, Brænde forslaar vel ikke i de Kakkelovne. Ida svarede ikke, og Fru Brandt sagde: -Men det er godt, naar det kan vare. Inde i Sovekamret redte Sofie Senge. Hun slog i alle Dynerne, som vilde hun banke dem. Hun tog altid saa haardt i alting, naar Christian fra Møllen var ledig. -Klokken er elve, sagde Fru Brandt. Ida vidste det, Kaffen skulde tragtes.
Dagens Ord