United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der strøg kun en sagte Luftning let og lindt hen over det slumrende, solstænkede Vand. Men om Natten havde det regnet. Og den rene, friske Luft var krydret af al Aromaen fra Havens Blomster og de viftende Træer. Flyge følte sig til overs og ene. Han havde Ingen at tale med. Thi i den sidste Tid havde han kun søgt Annas Selskab et Par Timer om Eftermiddagen.
Rabatten , det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang, er vel det første og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne Havens Plan og som bedst forener Glæden ved Besiddelsen og Betragtningen af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt.
Og saa skjultes Køretøjet af Havens Træer. Hun var nydelig! udbrød Clara. Ja nydelig! gentog Pastoren. Malet! sagde Fruen, og Gæren i hende ligesom hævede sig. Men Herskabet rullede videre gennem Landsbyen, hvor Mænd, Kvinder og Børn stod i Døre og bag Vinduer og nikkede bondetrevent eller gloede dumt ....
Eksotisk kvælende som altid før et Uveir steg fra alle Blomster, sank fra alle Træer, Havens Duft. De var gaaet tause gennem Skoven og døsigt trætte satte de sig nu i Lindegangen. -De spiller, sagde Ellen. Fra Gaarden lød ud gennem Haven nogle klagende Toner af Violiner og Horn. -De leger Begravelse, sagde Schønaich. Deres Yndlingsleg. Ellen hørte det ikke.
Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive populær og anvendt i større Udstrækning, dog først i de allersidste Aar er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det skønt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmænd indenfor Havebrugets Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske særlige Grunde, som maa søges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens Skammekrog til dens Hædersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller kun Udslag af en Mode.
Ellen gik for sent til Ro; naar alt var blevet stille i Huset, listede hun sig sagte ud af sit Kammer ned i Havestuen. Hun aabnede Døren uden Larm, og angst for at vække Gaardens Hunde, sneg hun sig lydløst henad Terrassen. Augustnatten var kølig og mørk, og foran det tause Mørke inddrak Ellen, mens hun drømte, Havens tunge Duft.
Og naar de havde vexlet de første Hilsener, faldt de begge hen paa en Bænk, og halve Timer sad de, tause eller sagte samtalende, uden at kunne rive sig løs fra Synet af Havens Pragt. Der var i dens mylrende Rigdom af alle Aarstiders Gaver en tropisk Berusning af Duft og tusinde Farver. De sadlede Heste maatte vente. Ellens og Carls stadige Tur var til Bakkerne.
Dagens Ord