United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Féen lod sig bevæge til at give endnu en allersidste Koncert, som sluttede med »egne Kompositioner«. »Vi spiller dem kun i sidste Koncert«, sagde Hr. Theodor Franz. Ingen i Verden havde endnu hittet Rede i dette Kvidder paa en Violin ... Jublen var ubeskrivelig. Centralbanken aabnede foreløbig »Victoria-Etablissementet« en større Kasse-Kredit.

Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive populær og anvendt i større Udstrækning, dog først i de allersidste Aar er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det skønt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmænd indenfor Havebrugets Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske særlige Grunde, som maa søges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens Skammekrog til dens Hædersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller kun Udslag af en Mode.

Herluf sad stille ved Faderens Knae og stirrede blot op paa Lysene. -Fa'er, nu er Julen ude, foer han op; der var kun de allersidste Lys tilbage, dem, han skulde puste ud. Men Sofie skulde ind at se det og alle de andre ogsaa: han lob ud og han hentede alle Folkene ind, lige til Hans Husmand. De hilste "Godaften" og blev staaende ved Doren i en Klump paa deres blaa Sokker.

Men Navnet "Stenhøjsplanter" er ikke alene misvisende, da disse Planter ikke behøver en Høj for at kunne vokse, men det er yderst uheldigt, fordi der ved det klæber Forestillingen om Stenhøje, som for mange staar som Toppunktet af den Række Misforstaaelser og Smagløsheder, der indtil de allersidste Aar har været raadende, navnlig i den lille Haves Anlæg.

-God Morgen, sagde de, og tog stille Hatten af for Præsterne. -God Morgen, god Morgen, sagde gamle Fangel. Men Solen kunde staa højt og Pastorerne blev ved at spille. Dagene blev kortere og kortere, og paa Træerne tyndedes Bladene og de allersidste Roser frøs langs det hvide Hus. Paa Væggen mod Syd hang kun Druerne fulde og store. Moderen saá til dem hver Dag.

Den allersidste lille Flok værgede for sig i Vanvid, med rasende Skrig, de græd tænderskærende, men Sværdet var over dem, Jærn og Bly slog gennem deres Lammeskindstrøjer og ind i de rystende Kroppe, Pigkolber knuste deres Hænder, drev gennem Kabudserne og sprængte Hovedet paa dem, der var ingen Pardon, de blev lagt øde til sidste Mand.

Mathildes mange Bud og Afbud i den allersidste Tid og hendes Flagren og Støjen, naar hun endelig kom, havde han ikke regnet for noget videre; han havde taget det for Luner eller »Følger af Foraaret«, som gik over. Men Brevene nu forstod han ikke.

Fra Tunnelen, fra Cirkusbygningen, fra National lød »Fahrbacherne«s Støj, Violiner, Trommer og Triangel i én Tummel, som for at holde Gæsterne sammen til et allersidste Glas.... Og midt i den glade og hidsige Larm, laa Victoriateatrets korte Façade tavs og mørk lig et underligt Gravmæle. Den rigtige Vinter vilde dog ikke komme.

Saa var han vandret rundt nede i Lokalet: Butiken saa' ud som plyndret efter det sidste Salg et »Kronesalg«, Adolfs nyeste Idé, en Konkurrence med Halvtreds-Øre-Boderne, hvor man strøg de allersidste Kroner ind for Sæson-Resterne. Der hang kun rundt over Montrerne under Loftet nogle medtagne udstoppede Duer, der fløj ligesom skræmte med deres udspændte Vinger.