United States or Peru ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Vi finde nok hjem igjen, det har ingen Nød«, meente Andrea Margrethe. »Vil De ikke give et Øjeblik Tid, saa skal jeg sige Dem, hvor vi ere.

Præsten meente vel, at det havde ingen Fare, for »Ukrudt forgaaer ikke saa let«, men Gamle lod sig ikke stille tilfreds, men var gaaet ned til Fjorden for at søge efter os. Da han ikke havde fundet os, var han atter kommen tilbage, aldeles fortvivlet: han var ganske vis paa, at vi vare druknede.

Derpaa vendte hun sig om mod mig og sagde: »Hvad synes De om den Hr. Peter?« »Nei den Peter synes jeg rigtignok ikke om.« »Tag Dem iagt, at det ikke gaaer Dem paa samme Maade. Kom, lad os gaae hjem«, sagde hun derpaa til Corpus Juris, og de To gik hurtig i Forveien. Jeg blev staaende og grublede over, hvad Andrea Margrethe havde sagt til mig. Hvad meente hun egentlig med disse Ord?

Ja han meente endog, at man, naar man vilde drive Tingen til Conseqvents, kunde anlægge Sag imod Digterne for Bedrageri, fordi de fik Publicum til at troe, at der var Mening i, hvad de sagde, og saa var der jo ingen Mening deri.

»Ja De har Ret; men veed De hvad, saa skulde vi ogsaa hugge Valnøddetræet om, saa blev her mere lyst og frit.« »De gamle Stikkelsbærbuske derhenne skulde ogsaa bort; der kunde blive en udmærket Græsplaine«, meente Andrea Margrethe. »Ja men saa maatte vi ogsaa tage Nøddehækken bort, at her kunde blive en aaben fri Plads

Men han kunde ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han spurgte om ham, sagde, at de kjendte ham ikke og havde aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de havde skjult ham for ham, og han besluttede derfor at blive der, indtil han engang fik hin Yngling at see.

»Ja men skulle vi lade Alt det blive staaende, som har været fra Bedstefaders Tid«, meente Andrea Margrethe, »saa bleve vi da tilsidst nødte til selv at flytte ud af Præstegaarden, for ellers veed jeg ikke, hvor vi skulde faae Plads til alle de gamle Træer og gamle Møbler, som Du vil gjemme paa. Har jeg ikke Ret Frederik

Men Andrea Margrethe meente, at saa uforskammet kunde Trofast aldrig have været. »Ja har Trofast ikke gjort det, saa maa Nicolai have gjort det«, sagde Præsten, »men Nicolai kan bevise sit =Alibi=, for han har været ovre hos mig, men derimod tvivler jeg meget paa, at Trofast kan bevise sit =Alibi=«.

Saaledes meente jeg tilstrækkelig at have godtgjort, at det var paa Tide, at jeg forlovede mig, men pludselig opstod det Spørgsmaal hos mig, om det nu ogsaa var afgjort, at jeg skulde forlove mig med Andrea Margrethe.

Saaledes trak han os efter sig, uden at det var os muligt at forstaae, hvad han egentlig meente, indtil vi kom ind i Dagligstuen.