Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. oktober 2025
»Det forfrisker«, meente Corpus Juris, dog gav han Gamle et lille Rap af Pidsken forat føie mig, saa at vi atter kom hurtigere afsted.
Thjodolf og hans Mænd sprang overbord, de kunde Alle svømme i fuld Rustning, om det saa skulde være. Men de stærke Bølger reve dem atter tilbage, naar de vel meente at have naaet Land, saa at de Alle druknede undtagen Thjodolf, hvem en stor Bølge kastede op paa Landet.
Gamle lod sig dog endnu ikke ganske overbevise, men meente, at i al Fald skulde man holde sig til de historiske Skrifter og lade Almuen læse dem. »Ja det er godt nok, men De skal ikke troe, at De uden videre faaer Bonden til at læse Sligt.
Da jeg nu vidste, at Bibliotheket var Præstens Øjesteen, meente jeg, at den sikkreste Maade at vinde hans Gunst paa vilde være at vise Interesse for Bibliotheket, og derfor bad jeg om Tilladelse til at maatte besee det. »Mit Bibliothek? hvad vil de derovre?« Jeg yttrede, at jeg besad stor Interesse for Bøger og Bogsamlinger.
Næste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden, saae han en stor hvid Søfugl komme flyvende, og atter maatte han tænke paa, hvad Ynglingen havde sagt til ham. »Du skal i al Fald ikke blive min Veiviser«, sagde han og skjød en Pil efter Fuglen, men traf den ikke. Thjodolf meente dog, at den Pil var for god til at skydes bort og gik derfor hen for at tage den op.
Dog meente Præstekonen, at vi vare maaskee gaaede ud at spadsere sammen, skjøndt Præsten fandt, at det var en underlig Tid at spadsere paa. Man havde raabt ud i Haven paa os i den Tanke, at vi muligvis kunde være der men der var intet Svar kommet paa Raabene.
Vil I tage Information af en Skriverdreng? Abigael . Jeg agter saa, om Hr. Kammerjunkeren ikke har noget at indvende. Claus . Nei bevares ... hvad skulde jeg have at indvende? Geheimeraadinden . Han meente kun, det maa være en sjelden Skriverdreng, som har saadanne Kvaliteter. Abigael . Saamænd! Hvem kan vide det? Han er kanskee en forklædt Prinds eller Konge, som der berettes om i Eventyret.
»Og læse?« spurgte jeg forskrækket, thi det var mig, ligesom om jeg saae Bibliotheket som et mørkt Spøgelse i Baggrunden. »Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg læser kun ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de grønne Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule Blommer.
»Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik«, sagde Præsten, »De var saa stor paa det før, da jeg advarede Dem, og meente, det havde ingen Nød. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.« »Men det var ikke mig, der kjørte«, tog Frederik til Gjenmæle, »det var Nicolai.« »Nicolai!« udbrød Præsten, »den meget opfindsomme Nicolai! var det «
»Nicolai klagede over Dem og sagde, at De var saa drillesyg.« »Saa?« sagde Corpus Juris, idet han rolig blev siddende paa Bordet og ikke syntes at ville forhaste sig. »Har jeg været saa slem til at drille Dig i Dag, Nicolai?« »Det synes jeg ikke, Du behøver at spørge om jeg har jo ikke kunnet gaae et Øjeblik i Fred for Dig.« »Nu, nu, jeg meente det ikke saa ilde.«
Dagens Ord
Andre Ser