United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Og læse?« spurgte jeg forskrækket, thi det var mig, ligesom om jeg saae Bibliotheket som et mørkt Spøgelse i Baggrunden. »Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg læser kun ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de grønne Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule Blommer.
Iaften de begge os gjæstede dog, Først kom de Roser og Blommer, Men sammen med dem strax i Huset inddrog Den unge og lyse Skjærsommer. Lad Skoven staae klædt i sin lysgrønne Dragt I Vaar og i løvrig Skjærsommer, Den udfolder ikke saa herlig en Pragt Som her vore Roser og Blommer.
»Anstrængt!« udbrød jeg i stor Harme, »skal han være anstrængt blot efterat have « men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som lød saaledes: Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang Den unge og lyse Skjærsommer, Vi hilste saa tidt med en jublende Sang De Roser og yndige Blommer.
Thi ogsaa jeg havde søgt mellem alle de Roser og Blommer uden at kunne finde, men nu havde jeg fundet, og nu sad hun ved min Side, hun, Rosen for alle de Blommer! »Hvem har skrevet den Sang?« spurgte hun mig. »Det veed jeg ikke, men jeg skal strax faae det at vide«, svarede jeg, idet jeg ilede hen til Gamle, der stod ved Emmys Side ikke langt fra mig.
-Det er Konen, sagde hun. -Hvem? sagde Huus. -Hun, der vaskede. Det var Luftens Dronning, der entrede op ad Trappen med lyserøde Ben i Snørestøvler og bredt vrikkende Derrière. -Miss Flora Luftens Dronning #saa# kaldet ti Øre. Luftens Dronning var med Vifte, som hun haandterede som Figenblad; hun gnaskede Blommer, før hun skulde ind og gaa tilvejrs. -Skal vi derind, sagde Katinka.
Gud give, vi Alle, som samled os her, Imellem de Roser og Blommer Maae finde den Rose, vort Hjerte har kjær, Saa grønnes først ret vor Skjærsommer! Jeg var i høieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte saa aldeles mine egne Følelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale dem bedre.
Og ofte sig vuggede Tankernes Strøm Mod skyggende kjølig Skjærsommer, End oftere drømte vort Hjerte sin Drøm Om Roser og yndige Blommer. Dog Vinteren haardt med sin Kulde os bandt Og bortjog den varme Skjærsommer, Og sjældent jo kun i vor Midte vi fandt De Roser og yndige Blommer.