United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pludselig vendte Lord Robert sig om og saá paa mig i fem Sekunder. Hans dejlige, udtryksfulde blaa Øjne var fulde af Harme og Bebrejdelse, og aa, hvor det gør mig ondt! Ringeagt! Christopher stod bøjet over Ryggen paa min Stol, ganske tæt ved mig, i en kærlig Stilling. Lord Robert talte ikke, men hvis et Blik kunde faa noget til at visne, maatte jeg være blevet til et vissent Egeblad.
hvorpaa Gamle hæver sit majestætiske Hoved fra Bogen og siger: »Stille, Nicolai!« eller ogsaa, at jeg i min Harme og Forbittrelse over ikke at kunne forstaae Propædeutiken, aftegner den philosophiske Professor hængende i en Galge, hvilket tildrager mig en streng Straffeprædiken af Corpus Juris, der finder det høist upassende at aftegne en af Universitetsprofessorerne i en saadan Stilling, hvori jeg ogsaa maa give ham Ret saadanne Smaasammenstød have vi flere af, men de ere i Regelen strax bilagte, og derfor regner jeg dem ikke for Noget.
Han kunde ikke klare det, der holdt ham tilbage; men han kunde ikke dræbe ham. Han vilde tale, forklare sig, men kunde ikke. "Kom ikke med Udflugter," sagde Mandslingen og hævede Haanden i Vejret. "Sagen er klar nok." Da følte Karlen, at der skød en stærk Harme op i ham, et Slags Raseri mod denne lille, dumme Mand, der intet forstod, og som stod der saa sikker i sin Uvidenhed.
"De maa ikke tænke paa at opføre Dem saaledes for min Skyld mit Hjerte er ikke helt knust i Virkeligheden tænker jeg selv paa at gifte mig." Han sprang op. "Aa! De har altsaa bedraget mig!" sagde han i selvretfærdig Harme. "Efter hvad jeg sagde til Dem den Aften paa Tryland, og hvad De den Gang lovede mig! Ja, De har bedraget mig groft."
Her havde hun ventet et Skrig af Harme og saá paa ham i angstfuld Forventning: Nils, stakkels Nils ... sagde hun. Men han bøjede kun ydmygt sit skamferede Hoved saa dybt og angergivent, at det kolde Omslag paa hans Næse faldt af: Og hvad siger Pigebørnene? hviskede han. Aa, at Du dog tænker først paa dem , Nils! sagde hun og lagde Omslaget igen til Rette Hvor Du er god!
Men som et Væld sprang Taarerne hede ned fra hans Øine, mens de begge sad i tung Taushed. Og Ellen følte en forbitret Harme mod disse Taarer, som var hans Uforstaaenheds eneste Svar. Men hun blev og reiste ikke, og der blev aldrig siden talt derom imellem dem. Et Par Aftener efter kom Vilsac. Han havde ikke været der længe. Greven og Carl var i Herreselskab, Ellen var alene og sad i sit Boudoir.
Bøg har ingenting at bebrejde sig ikke det mindste!" Og nu fortalte han det hele saadan som det var gaaet til. Med Ord, der snublede over hverandre af Iver, skildrede han Bøgs Kamp for at naa frem, hans Dygtighed, hans Uplettethed, hans Beskedenhed hans Harme over at være bleven dragen offentlig frem.
Men da Lord Robert kom ind og kom hen til os, var det meget haardt, at jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om jeg vilde tale med Malcolm. Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at Lord Roberts Øjne var fæstede paa mig med et bebrejdende og bedende Udtryk, og den sidste Gang var der ogsaa Harme i dem.
»Aa det var den dumme Slæde!« sagde jeg med ilde dulgt Harme. »Ja De har Ret«, sagde Præsten, »det er nederdrægtigt, hvor disse Slæder kunde være ondskabsfulde. Se, hvor udspeculeert at vælte sig lige udenfor Porten, netop som De troer Dem i sikker Havn: det er formelig en raffineret Grusomhed.« »Jeg kan ikke begribe det«, tog jeg atter til Orde; »vi har kjørt saa udmærket hele Tiden.«
Men Synet af Axels Ryg i Døren slog ham med Harme, han tilsvor ham Hævn. Han hadede igen. Næste Morgen var Mikkel Thøgersen i Bedring. Og han kom sig. I Urskoven I to Aar saas Mikkel Thøgersen og Axel ikke. Da Mikkel var bleven rask, fulgte han Kongen ned til Danmark. Men forinden var Axel forsvundet fra Stokholm.
Dagens Ord