United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saá saa vred og bebrejdende ud, og jeg vilde nødigt, at han skulde tro, at jeg var lunefuld. Vi saá dem ikke igen før til Te, jeg mener Sportsmændene. Men Tetiden paa Tryland er ikke hyggelig. Den er lige saa stiv som de andre Maaltider.
Men da Lord Robert kom ind og kom hen til os, var det meget haardt, at jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om jeg vilde tale med Malcolm. Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at Lord Roberts Øjne var fæstede paa mig med et bebrejdende og bedende Udtryk, og den sidste Gang var der ogsaa Harme i dem.
Og din Fader har vaeret saa syg og din Fader har vaeret saa syg ... saa laenge, saa laenge ... Aa det har vaeret slemt det har vaeret meget slemt. Ordene kom ikke bebrejdende, kun saa bekymret. Men foran den aeldede Moder hvor blev hun ikke graa fra Dag til Dag under dette Overmaal af Lidelse, sagde Tine i den samme Tone, utaalmodigt og haardt: -Tror du, her har vaeret bedre?
"Tilgiv mig, min kære Dame!" udbrød jeg og sprang op fra Stolen, "jeg maa øjeblikkelig til Hof!" Hun rejste sig op og saa paa mig med et blegt, bebrejdende Ansigt. "Og jeg?" spurgte hun, "hvad skal der blive af mig?" "Det gælder et Budskab fra Kejseren. Jeg har allerede tøvet her alt for længe. Min Pligt byder mig øjeblikkelig at tage af Sted." "De maa bort?
Isidor, der ligeledes havde rejst sig, vilde lægge en Arm om hende; men hun trak sig sky bort: Tag og tegn mig, Fætter! sagde hun at vi kan faa en Ende paa det Tuderi! Jamen, jeg skal jo tage Dig alvorligt , siger Du ... Nej, nej, nej ...! Tegn bare! Han rakte Armen frem mod hende: Kys mig først ... Men Isidor dog ...! sagde hun dybt bebrejdende og rødmede helt op under Haaret.
Men ligesom tyssende paa ham, bortvejrende hele det Forsvar, han ikke behovede, sagde hun blodt og naesten bebrejdende: -Hvorfor vil De dog sige mig alt det? Berg stansede to Gange mumlede han hendes Navn. -Hvorfor vil De da rejse? sagde han saa, hastigt som forpustet: Jeg har talt med Deres Mo'er. -Vi to, sagde han, behover vel ikke at vaere bange for hinanden.
Men han vovede det ikke. Det var ikke sagt, at Tiden var moden dertil. Men omsider fandt han dog, at han burde gøre Begyndelsen til at bryde Tavsheden. "Ja," sagde han, "det er længe siden, at vi to rigtig har faaet talt sammen, Flyge." Han kunde ikke gøre for, at hans Stemme fik en egen bedrøvet, næsten bebrejdende Klang. Og Flyge standsede med et Ryk.
Frøkenen lagde kyndig en Haand om Dyrets Snude ... den var kold og fugtig, som den skulde være: Næi, han er bare doven ... Aa, Ane, Du er saa stærk, kom og vælt ham ud. Ane fløj til og tog fat ... Tyrk gjorde sig ligesom tung og sendte hende et bebrejdende, trøstesløst Blik. Men hun baksede bare løs og fik Kurven paa Højkant.
-Men Herluf dog, sagde Moderen, saa inderlig træt bebrejdende, kan du dog ikke ta'e dig iagt? Herluf dukkede over Misgerningen han var paa Veje til at blive rent ud skeløjet af evig ond Samvittighed og fik lykkeligt Jorden smurt ud over endnu et Stykke Gulv. -Men Herluf dog, sagde Moderen og tog ham væk.
Haaret var skilt i Midten og strøget glat og puritansk til Siderne. "Har De Børn?" sagde Fru Herding næsten bebrejdende. "De er jo næsten selv et Barn. Hvor gammel kan han være?" "Han bliver saamænd tre Aar til Efteraaret." "Det er da ikke muligt! Hvor kan De have været gift saa længe?" "Ork, vi har været gift i tre Aar nu nej tre og et halvt er det da næsten fire."
Dagens Ord