United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Mit Haar havde skilt sig, mine Hænder var opsvulmede, og der var dybe Furer i Huden. Det var, ligesom jeg havde vasket en hel Dag; men saadan var jeg forøvrigt over hele Kroppen. De trak Tøjet af mig og gav mig andet paa, og saa bar de mig hjemad. Det blev ved med at regne. Jeg mistede atter Bevidstheden.
Lunds skulde afsted, de skulde ogsaa i Butikker, før de kørte hjemad. -Om Ida maatte følge dem? -For Mo'r hun la'er sig da snyde af hvert skilt Fjæs, sagde Skovrideren. Og Ida-Tut har osse godt af at se lidt Mennesker. -Jeg kan godt sidde ene, sagde Fru Brandt. Men hjælp mig først. Hun vilde skifte Plads og hen i Sofaen igen.
Undertiden om Aftenen, naar Høg var inde hele Dagen var han enten ude eller paa sit Værelse klædte hun sig ud som Nonne og gav lange Scener, hun selv lavede, hvori den grusomme Fader altid havde tvunget den Ulykkelige til at gaa i Kloster og skilt hende fra hendes trofaste Elskede; eller hun tog Brudekjolen paa og dansede Menuet eller legede Kirke.
Men saa kastede Hans Peter sig over ham, og de tumlede begge om og vred og væltede sig mellem hinanden og slog og bed. Skil dem dog a'! var der endelig en forskræmt Kvindestemme, der raabte. Nu bli'r di skilt a'! forkyndte Urmageren. Hvor er Værten? brøledes der. Han er henne paa Pladsen! sagde Opvartningspigen.
Et godt Skilt for, hvordan Livet i Virkeligheden saa grumme tidt former sig i den store By: intet Svælg mellem Samfundsklasserne, ingen Afgrund mellem Rigdommen og Fattigdommen.
Og haver gemenlig saadanne Syner været Tegn og Forsikring for de besatte, at de da var skilt ved det onde, saa længe det varede, som undertiden var ganske kort, saa det tidt og ofte samme Time er kommen igjen og ved Ankomsten ladet sig til Syne for de arme Mennesker. ligeledes.
Det var kendeligt paa deres Stemmer, at de var haardt forkomne af Svir nu. Otte Iversen var ikke mellem dem mere. Næste Dag saa Københavns Borgere en Vogn ride med alle fire Hjul tværs over Mønningen af et højt Hus ud til Torvet. Der var nogen, der om Natten havde skilt den ad, slæbt Delene op paa Taget og samlet dem igen der.
Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren. Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig! Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
Men Emmelys Hoved blev liggende paa Puden, magtløst som var det skilt fra Kroppen: -Nej, jeg kan ikke ... -Nej, nej, det gør saa ondt. -Saa, saa, nu kommer Doktoren. Baronessen talte næsten vissende som til et spædt lille Barn: -Nu kommer Doktoren. Den Syge blundede hen, Brystet gik op og ned. Ida stod i Krogen og græd stille. -Sover hun? hviskede Preben. -Ja.
Haaret var skilt i Midten og strøget glat og puritansk til Siderne. "Har De Børn?" sagde Fru Herding næsten bebrejdende. "De er jo næsten selv et Barn. Hvor gammel kan han være?" "Han bliver saamænd tre Aar til Efteraaret." "Det er da ikke muligt! Hvor kan De have været gift saa længe?" "Ork, vi har været gift i tre Aar nu nej tre og et halvt er det da næsten fire."