United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Altsangerinden rakte Tunge, og de lo som to Skoletøse. Charlot kunde næsten komme til at græde, naar Fru Simonin lo saadan. Han sad i Mørket i Vognen og knugede sine to Laurbærkranse, saa hans Hænder smertede. Hr. Emmanuelo de las Foresas var Ejermand til de to Kranse. De blev kastet til Violin-Underet efter "Kakadu der Schneider". Efter Koncerten var de lystige.
Langt og bedrøvet saá hun ud over Engenes Is og Sne, hun, der elskede den lune Vind og Solen. Hun stirrede paa Lysthuset med de hvide Søjler. Paa hendes Fødselsdag i Juni var de Søjler altid omvundne med Kranse. -Jeg oplever ikke mange Somre, sagde hun. -Vist saa, sagde Tine.
Var Kaffen paa Bordet, kom Jomfru Stine ind i et Nu og satte sig ved Døren paa en af de tre Mahognistole med rigtige Sæder de andre Genstande til at sidde paa var mere skrøbelige, med Fletrygge for hun satte sig haardt og maatte have noget under sig. Hun slugte Kaffen og var ude igen. Fra Kagefadet var der altid forsvundet nogle Kranse. Hun uddelte dem som Belønning i Syskolen.
Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet. Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne. Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren, råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette?
De to Herrer med Fodposerne trykkede Hænder og takkede for "den store Deltagelse". Fru Abel standsede dem ved Laagen. Hun havde sit lille Bord beredt for Bai og hans Svogre: -I al Tarvelighed at De ikke sidder ene.... Fru Abel tørrede sine Øjne: -Man véd, hvad det er at miste, sagde hun. Sværmen var borte. Agnes stod alene ved Graven. Hun saa' ned paa Kisten med dens Kranse, plettede af Sandet....
-Er det min Dreng? det var Moderens Stemme, hun sad op i Sengen, men hendes Øjne kunde ikke sé mere. -Min Dreng, sagde hun, hun følte hans Haar med sin Haand: min lille Dreng. ... De græd alle, og Tanten tog ham op, hvor han laa. Der var saa stille i Kammeret. Det var en travrig Begravelse fra Kapellet ude paa Kirkegaarden, faa Folk og ikke mange Kranse. Herluf gik med Præsten bagved Kisten.
Orphikerne var en religiøs Sekt, inden for hvilken der fandtes flere Retninger. En orphisk Retning lovede de indviede en evig Rus, liggende til Bords i Hades med Kranse om Hovedet, mens deres Slægt levede efter dem paa Jorden. De uindviede derimod skulde kastes i Pølen. Rusen er det naturlige Middel til guddommelig Inspiration, til Sjælens Løftelse.
Saa faldt de i Søvn, begge to, ved Siden af hinanden paa Grønsværet, mens Myggene stak dem, saa Herluf havde Buler over hele Kroppen. Til Moders Fødselsdag blev der bundet Kranse til Lysthuset, af Guldregn og Sirener, og »Thebordet« var dækket derinde om Morgenen.
Naeste Morgen blev Pladsen stroet med Blade og Sand. Det var tungt for Baererne at naa op forbi Krolaengen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind paa Kirkegaarden. Graven var taet ved Muren og Madam Bolling og Tine horte Talen ind i Kokkenet. Om Aftenen gik Madam Bolling ind at se paa Kranse.
Fortrinlig til Afskæring. Gør samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses nærved. Hvide Blomster i April. Pudedannende. tørketaalende Stauder til Stenhøj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. A. albida flore pleno , fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v.
Dagens Ord