Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Jeg kan dog erindre, at jeg stormede ind i Dødens Værelse, hvor jeg greb Duroc i den ene Arm, medens Kvinden greb ham i den anden, og sammen slæbte vi ham gennem Hallen. Vi styrtede ud gennem Hovedporten og ned ad den snedækkede Sti, indtil vi naaede Udkanten af Skoven. I samme Øjeblik hørte vi et vældigt Brag bag os, og da jeg vendte mig om, saa jeg en stor Ildsøjle skyde op imod Vinterhimlen.
Vinranker og Vedbend slyngede sig om Master og Tovværk, en Strøm af Vin skyllede hen over Dækket, og Guden selv blev til en Løve, der styrtede løs paa Søfolkene, som i Forfærdelse sprang i Havet og blev forvandlede til Delfiner. Guden træder i denne Mythe frem som Løve, som Vedbend og Vinranker, som Vin og som Menneske.
Charlot var tilmode, som en Sten var taget fra hans Hjerte. Han syntes, det var første Gang, han var glad i sit Liv. Han styrtede hjem ad Boulevarden, løb paa Folk i Glæden: Han skulde spille paa Søndag hos Hr. Pasdeloup. Det var, som om Familien de las Foresas ved et Slag vaagnede af en tung Dvale.
Saa ventede vi atter en Stund, da hørte jeg pludselig lette Fodtrin ile forbi. »Halloh«, raabte jeg, saa høit jeg kunde den Forbiilende standsede nok et »Halloh«, der blev besvaret med et »Hvor?« det var Corpus Juris' Stemme. »Her, her«, raabte jeg »ja hvor? hvor?« blev der raabt tilbage »her, her i Hønsehuset!« »I Hønse-!« men inden Corpus Juris fik fuldendt sit Forundringsraab, stod han alt ved Døren, rev den op i Hast, og ud styrtede jeg som en Død nei jeg vilde sige som en Ikke-Død af sin Ligkiste, naar denne atter bliver aabnet. »Men hvor hvor er Andrea Margrethe?« spurgte Corpus Juris forfærdet »der«, svarede jeg, idet Andrea Margrethe, som først havde holdt sig lidt tilbage, nu traadte ud.
Idet mit Blik faldt paa det lille Stykke Birke-Allé, fik jeg et nyt Indfald: Grotten »Sophien-Ruhe«. Hun havde sagt, at paa denne Tid kom der aldrig nogen af Husets Folk dèr; hvad, om hun i Tillid til min Erindring og Skarpsindighed ventede mig dèr! Hun gjorde det sikkert, det var som en Aabenbaring! og afsted styrtede jeg.
Men den, som hører og ikke gør derefter, han er lig et Menneske, der byggede et Hus på Jorden, uden Grundvold; og Floden styrtede imod det, og det faldt straks sammen, og dette Hus's Fald blev stort." Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
Endelig naaede han frem til de Lande, de hvide Mænd plejede at anløbe. En Aften han lagde til Land med sin Konebaad, styrtede mange Mennesker ned for at tage imod ham.
De to ældste, de var næsten voksne, styrtede sig selv ud i Havet, da Moderen bad dem om det; de andre maatte Moderen kaste ud. Ja, og saa var der den yngste lille Søn, han løb selv ned til Stranden; han var den, der var mindst medtagen af Sult, fordi de ældre stadig havde givet ham Mad af deres Rationer.
Dionysos aabenbarede sig ogsaa i de tilstedeværende Offerdyr; i helligt Raseri styrtede Festdeltagerne sig over dem, rev dem i Stykker og spiste dem raa for paa denne Maade at optage Guden i sig; endvidere klædte man sig i Offerdyrets aftrukne Skind for ogsaa derved at blive et med Gud. Hele denne ejendommelige Kultus svarede til de religiøse Forestillinger, man havde om selve Guden Dionysos.
De andre dukkede Hovederne et Øjeblik og øste videre, #de# af dem, der endnu havde Kræfter nok, for paa Langskibstofterne laa der fire Mand surret, deriblandt de tre reddede fra den lille Baad, og evnede ingenting; de rørte sig end ikke, naar Søen styrtede over dem.
Dagens Ord
Andre Ser