United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja han var sikkert forelsket ... Man saa det; han var jo kun med hende Det lyste jo frem paa hans Ansigt ... De nævnte for en fremmed alle Elskovens Tegn, mens deres Hænder skælvede i hinanden. Mens Valsen gled. Og vuggende i Dansens milde Takt halvt nynnede de begge alle Ord Mens Valsen gled Grev Urne var kommen hen til Hr. Vilsac. De talte om Begivenhederne i Frankrig.
De kom just i Gangen paa første Sal, da det ringede. Hr. Gravesen, der havde holdt sig i Stueetagen i det sidste Kvarter, lukkede op. Og da »Redaktøren« kom ind med Redaktør Scheele fra »Dagen«, saa' han den hele Kæde, Damer og Herrer, med strakte Arme, aandeløse, flyve nedad Trappen; inde i Salen begyndte Valsen: -Naa, sagde Redaktøren, det er det glade København.
Saa halvsang de lidt efter lidt begge to, indtil de gav sig til at le, langt og fornøiet, og lige med ét løb de bort fra Balustraden ind i Mørket. De gik atter langsomt, forbi Koncertsalens Kuppel, tause og bøiende bort fra Lyset. Men da de naaede Balkondøren, hvor Musiken strømmede op imod dem, stansede Carl: -Hør, det er Rubinsteins "Asra". Ellen havde endnu Valsen i sit Øre. "Asra"? sagde hun.
Blandt de Plantager vi besaae, var Orange Grove den største og tillige den, hvis sindrige og smukke Indretning mest opvakte vor Beundring. Den var anlagt efter en storartet Maalestok. Tyve til tredive Mennesker vare beskjæftigede med at føde den tunge Valse med Sukkerrør; saasnart En havde aflæsset sin Dragt paa den brede Rende, der førte ned til Valsen, gik han strax tilbage for at hente en ny Dragt. Der var saamegen Plads, at 3
Hun bød Bastrup op, og de begyndte at valse paa Tæppet, rundt om Møblerne. De andre fulgte efter og selv Mølbom stod op fra Toddyen og kom frem i Døren: Vi to, Mo'er, sagde han og bød Fru Mølbom op, der drejede i Valsen som et svært Taarn midt paa Gulvet.
Dørene blev revet op, og man fløj gennem Gangene Lange i Spidsen ned for at valse. Krause havde travlt og styrtede fra Loge til Loge. Nede jog Frøknerne fra Arm til Arm, og Marskallernes Dannebrogs-Skærf flagrede i Valsen. Oppe i Logen sang de, hilsende med Glassene; de valsede mellem Stolene og stødte mod Væggene inde fra Bergs Selskab lød et »Victoria« ud gennem Larmen.
Putte var ogsaa vaagnet og var krøben ned til Søsteren, angst ved at høre nogen græde, tæt ind til Mitte, der stadig sad ubevægelig og lyttede, stirrende paa den grædende Fru Dunker.... Det var Fru Strøm, der ude i Spisestuen højt bad Agathe om et Glas Vand, idet Scheele slog ud med Haanden mod Fru Dunker og gik. Fru Dunker blev ved at græde, mens Børnene hørte Valsen og Trinene inde fra Stuen.
Dét var som en hel Leg af Skyggebilleder ... mens Musiken begyndte at spille til Dans, og Vognene blev ved at rulle op foran Trappen. De blev staaende bøiede ud over Balustraden og saa ned. De følte begge en stille Glæde ved at staa her sammen i Mørket, over Sværmen; og Carl havde uden at vide det lagt sin Arm ind under Ellens. Saaledes stod de længe. Ellen begyndte at nynne Valsen fra Balsalen.
Hr. von Pöllnitz forstod det ikke; men det #skete#. Hr. von Pöllnitz væltede med Hendes Højhed i Valsen, midt under Lysekronen. -Min Go'e hvad kan man vel vente, naar man danser med Komedianter, sagde Frøken von Hartenstein næste Formiddag ved Kaffen til Mlle Leterrier. Men Hendes Højhed har #Idéer#.... Frøken von Hartenstein tog Himlen til Vidne med et stumt Blik.
Og i hastig Længsel stansede hun Bernstorf midt i Salen: -Kom der er Carl lad dem spille en Vals. Og hun forlod ham. Hvorfor har De glemt mig, Carl, sagde hun. Kom, lad os danse. Hun saa det kendte Glimt over hans Ansigt, og hun smilede. Hun var bleg, og hendes Næsebor skælvede. Kom vi vil danse ... Det er en Vals. Valsen var mild; den vuggede blidt.
Dagens Ord