United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Højhed Hertugen tømte et Glas paa sin "Datter, Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolinas Sundhed og Vel i dette Aar, som kom, og op gennem Aarene". Hr. von Pöllnitz var blevet i Balsalen. Han stod ene, lænet til en Søjle, og betragtede Gerningsstedet. Efter Souperen afbrændtes Fyrværkeriet. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina lod Balkondørene lukke op og gik ud paa Altanen.
Hendes Højhed kunde saamæn huske Hr. von Pöllnitz som Don Karlos ... Siden havde Hr. von Pöllnitz spillet Markis Posa.... -Ja ... saa Deres Højhed husker.... -Det var sammen med dette unge Menneske hvad hed han nu? han var her kun saa kort.... -Hr. Kaim.... -Rigtig ja ... Han havde vist meget Talent ... Hører man noget om ham nu?
Hun støttede et Øjeblik Hovedet i Haanden foran Kaminspejlet, før hun vendte sig og gik. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina blev klædt paa. Hun var i Burgunderrødt med Kniplinger. Klokken halvni tog de høje Herskaber bort til Hoffesten paa det italienske Slot. Hr. og Fru Pöllnitz var for første Gang ved Hoffet.
Naar Hr. von Pöllnitz var færdig det varede Aar for Aar længere, inden Hr. von Pöllnitz blev færdig med "die Glocke" sagde Hendes Højhed: Det glæder mig.... Hun vilde sige mer og fandt ingenting og var generet af sine Arme Hendes Højhed stod altid, som om hun vilde gemme sine Arme, naar hun skulde sige noget og sagde igen: -Det glæder mig ... Det har som sædvanlig glædet mig meget....
Han stod i Seler og spejlede sine Ben: Det er en stor Fejl, at det ikke er Hofdragt med Knæbukser, sagde Hr. von Pöllnitz. -Men det kommer det vil komme dertil ... Hr. von Pölnitz spejlede begge sine Lægge. -Det kommer man maa jo dog Hr. von Pöllnitz saa' begge Læg-Rundingerne en Gang igen tillade os at have Fantasi.... Hr. von Pöllnitz forklarede ikke, hvad han mente. Han faldt hen.
Hr. von Pöllnitz bukkede og pustede som en Hvalfisk. Det tog Aar for Aar mere paa Hr. von Pöllnitz at sige "die Glocke" paa Grund af Tordenen. Efter hver Basar haabede Hr. von Pöllnitz at blive Ridder af Husordenen. Hr. von Pöllnitz havde Medaillen for Kunst: Hans Højhed Hertugen havde benaadet Hr. von Pöllnitz med Medaillen til hans fem og tyveaarige Jubilæum.
Hr. von Pöllnitz var den eneste i Salen, som ikke var ganske sikker i "die Glocke". Han havde megen Pathos og løftede sig paa Tæerne ved Enden af hvert Vers. Hr. von Pöllnitz udfyldte Hullerne i sin Hukommelse ved at fremrulle nogle langstrakte Lyd, der lignede fjern Torden, og han svingede med den højre Arm som med Vingen af en Vejrmølle.
Hr. von Pöllnitz havde spillet Romeo til sit fem og tyveaarige Jubilæum.... Hendes Højhed gik ned gennem Salen og købte noget i hver Butik. Hos Overborgmesterens Frue købte hun Peberkager. Overborgmesterens Frue bagte dem selv. -Jeg spiser Deres Peberkager med stor Fornøjelse, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed spiste hvert Aar Overborgmesterfruens Peberkager med Fornøjelse.
Frøken von Hartenstein havde lang Vane til at "tie" om de illustre Personer. Hendes Højhed havde taget Tingen godmodigt. En ung Referendar fløj til og hjalp Hendes Højhed op. -Hjælp saa Hr. von Pöllnitz, sagde hun. Hr. David von Pöllnitz laa og sprællede uhjælpelig som en tyk Oldenborre, man har vendt om paa Ryggen. Lidt efter anrettedes Souperen.
-Jeg ta'er altid med mig en lille Flaske, sagde Fru Hofapothekeren. Man véd aldrig, hvad det kan blive godt for.... Hr. Pöllnitz tog Koleradraaber i en Krog. Hofmarschallen slog tre Slag med sin Stav, og Døren gik op: de høje Herskaber traadte ind med Hofstaterne. Der blev ganske stille, alle nejede og bukkede paa Højhedernes Vej gennem Salen.