United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men naar Stella talte om at dø, græd Nina voldsomt med Ansigtet ned i Sengens Tæpper. Om Eftermiddagen læste William højt. De trak Gardinerne for og tændte Lampen. Stella holdt ikke af Dagslyset under sin Sygdom. "Det ækle Lys," sagde hun, "det viser Jer, hvor grim jeg er bleven." Nina syede. Stella laa med lukkede Øjne og lyttede, mens hun legede med Frynserne paa det gule Silketæppe.
Baronessen strakte stønnende Haanden ud mod Lampen, men faldt sammen: -Vil De være saa elskværdig? sagde hun. Sygeplejersken løftede Skærmen, saa Lyset flød ud over Emmelys Ansigt, mens Hans Excellence blev staaende, uden at røre sig, ved Sengens Fodende, ubevægelig, foran den unge Døende. -Sæt Skærmen paa, sagde han og havde ikke rørt sig. Sygeplejersken gjorde det. Der blev mørkt paany.
En Solstraale smuttede ind mellem Gardinerne og faldt spillende hen over Sengens Dække, der et Øjeblik syntes at bevæge sig, som om Frantz Uldahl nu i sin Ensomhed slap Latteren løs. Men ingen fik nogen Sinde Forklaring paa, hvorfor denne sære Mand sit hele paatvungne Ægteskab igennem havde gaaet rundt og moret sig saa kongeligt.
Det var en Dranker, som var her for tredje Gang. Han laa kun og knugede Hænderne: -Jo, det er mig, sagde han saa og blev ved at knuge Hænderne, saa Knoerne blev hvide. Og mens han saá hende op i hendes Ansigt og Armene faldt tilbage langs hans Sider, sagde han det Blik maa En have, der korsfæstes : -Jeg kan ikke andet. Ida lænede sig til Sengens Stolpe. Stille og uden Lyd hulkede hun fortvivlet.
Naar Vindusforhængene blev trukket fra, lod hun Sengens Forhæng falde for. Lyset maatte ikke naa hende. Hun var bange for dets Ubarmhjertighed, sagde hun til Nina. Men hver Dag, naar Nina spillede eller var henne at male, lod hun Jomfruen trække alle Forhæng Fra. Vinterdagens gnistrende Lys faldt inde i Kabinettet. "Som en hel Syndflod," sagde Stella.
Det blanke Haar skinnede, Pandens Hud var gennemsigtig og fugtig. Den højre Haand faldt lidt ud over Sengens Kant. Berg holdt den smalle Haand mellem sine: "Hun vil ikke vaagne," sagde han, og medens han endnu en Gang betragtede den Sovendes Ansigt, sagde han langsomt: "Ja, det er en Krise." "Hun vil komme sig," spurgte William aandeløst, "kommer hun sig?"
Og ganske svagt spurgte hun: "Men naar tror De?" "De kan jo komme Dem endnu." Lægen saá ned for sig, og mens han fattede lidt fastere om Sengekanten, sagde han: "De ønsker maaske at ordne et eller andet ..." Der var nogle Øjeblikkes Tavshed. Inde fra Sengens Mørke hørte Berg en Lyd som af undertrykt Hulken, saa vendte den Syge sig igen. "Tak, Berg. Ja, jeg har meget at ordne."
Dagens Ord