United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saaledes gik det til, at Axel blev Svigersøn i Hytten. Du skal have hende, sagde Kese flere Dage efter, idet han pludselig sænkede Øksen; de stod og fældede Træer. Han saa op paa Axel, som havde han endelig faaet Sagen tænkt igennem i de Dage, der var gaaet. Du skal have hende. Kese lænede sig til Øksen og tænkte efter.
Dicks Ordre blev hurtigt udført, Herkules borede en Ladestok med Skruegænger i Spidsen igennem Leret, og snart hørte man en sugende Lyd. Da Herkules trak Stokken ud af Hullet strømmede Luften ud og i det samme steg Vandet i Hytten lige op til Hullet, og dette beviste, at man havde boret for lavt.
Naa aa, vi var vel nok slupne ud! smilede Kaninen, der endnu stod og trampede paa Brandstedet for at slukke de sidste Gløder. Jamen Hytten var da futtet a'! nikkede Baby Det kunde for Resten ha' været Sjov! ... Skal vi saa gaa? spurgte hun Vi maa skynde os. For vi skal være hjemme og ha' klædt os om til Middag!
Og kom det højt, sendte I Eders Kvinder til mig, at de skulde indkræve Skat for deres Gunst. Da fyldtes jeg af Lede for alt og alle. Og jeg søgte Grunden til Eders Trældomsfrygt. Og se: fra Hytten og til Borgen fandt jeg rig og fattig besudlet som jeg selv af Utugt og Hor! Paa Halm og Silke fandt jeg Mænd og Kvinder stønnende af Begær efter, hvad Næstens var.
Der gaar sgu Pastoren og Hendes Naade oppe! sagde Proprietæren og pegede op gennem Bøgealleen Mon de har været derinde? sagde han og slog med Hovedet ind mod Hytten. Hæ, hæ! grinte Forpagteren Ja Pastoren er jo en Ildhund, hvad de kvindelige Behageligheder angaar! Den er sgu osse god til det ! nikkede Proprietæren Gamle Hannibal tog sig mangen god Tørn derinde.
Der er Mennesker inde i Hytten, stammede han aandeløst vi hørte dem skri'e .... jæ aa Anders aa Jakob ... di skreg saa grusomt ... men vi kunde ikke komme til ... det brænder over det hele ... aa Gu', aa Gu' ...! Forvalteren stødte Karlen til Side og styrtede ud. Kom med, Rasmus! raabte han Rend ned og hent Brandhagerne! Ta' et Par Mænd med dig! Og rend saa ned og prøv paa at faa dem ud dernede!
Men havde hun fortjent det bedre Den gamle Frue var næsten tilbøjelig til at falde tilbage til sin Barnetro og antage, at det var Vorherre, der personlig havde grebet ind og ladet Gabriel eller en anden Engel sætte Ild paa Hytten for at straffe Baronesse Alvilda og hendes Fætter-Galan! Atter og atter havde Fru Juliane forsøgt at tale Sønnen til Fornuft.
Hvorfor Fanden gaar De saa ikke ned og slukker, Mand? Hva' kan det nytte, at De kommer herop? Jeg mente, at Baronen skulde dog vide .... Ja, ja! det er godt! det er godt! Skynd Dem derned med no'et Mandskab! Fanden med Hytten, den er vel leveret! Men sørg for, at Træerne ikke brænder! ... Lad den store Vandvogn fylde ved Kopumpen; og lad Mandfolkene trække af Sted med den og Sprøjten.
Hu-i! Jakob løb i Galop paa Fjolen. Men han gik om i en sagte, kyssende Melodi, idet Flasken bares paa Bordet. Det var de klare Draaber. Og den Aften laa Hytten ikke der midt i Sandflugten som det usle Ly for Høststorm og Mørke. Klynelyset brændte som en Sol, der hang sydlandsk Varme under Taget.
Han greb den ulykkelige om Halsen, som vilde han kvæle ham med sine egne Hænder. Men i det yderste Øjeblik kom han til sig selv igen. Det vilde jo være en Befrielse, en alt for let Død for hans Fjende. Nej, nej i Aften, først i Aften. Og med et uhyggeligt Grin forlod han Hytten. Hele den næste Dag gik med til det store Udgravnings- og Opdæmningsarbejde.
Dagens Ord