United States or Guam ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han var da styrtet gennem Haven og Bøgealleen ned til Hytten. Og da han havde hørt Stemmer derinde, hendes og Grevens Stemmer, havde han listet sig forsigtig om til Døren og stænget den af. Og saa havde han strøget Tændstikker og sat Ild paa rundt omkring i Halmen.

Det lille Springvand ovre i det andet Hjørne plaskede ganske sagte. "Dette er Hytten," sagde hun. "Jeg havde ogsaa en Hytte hjemme, med røde Gardiner, oppe paa Loftet," sagde han for dog at sige noget, han frygtede instinktmæssig Tavsheden. Hun svarede ikke. Hun havde plukket en Heliotrop, og han saá hende i Skumringen holde Blomsten ind i Munden, mens hun aandede stærkt.

Undskyld, Deres Naade! sagde han med træt Stemme Jeg har vist forskrækket Dem! Men nu er det ovre, nu ... Lad os gaa derind og sætte os lidt? bad han og pegede hen mod Hytten De vilde bevise mig en usigelig Tjeneste! tilføjede han, da Baronessen syntes at tøve. Næppe var de traadt inden for Døren, før han sank ned paa en af Græsbænkene og skjulte Ansigtet i Hænderne. De er syg, Hr. Pastor?

Han maatte ned paa Gulvet og kæle for Fødderne »de smaa Kid«, som han kaldte dem. Men hun rev sig løs og flygtede op paa sin Yndlingsplads i Vindueskarmen, med Benene op og Hagen støttet mod Knæene. Der sad hun saa og kiggede ind i »Hytten« som de kaldte Stuen : -Ja, sagde hun til Erhard, som vilde sidde paa en Stol ved Siden af hende, naar du sidder pænt....

Alle Gæsterne, baade gamle og unge, voksne og Børn, havde forladt Salen og var ilet af Sted over Hals og Hoved ned til Brandstedet. Saa længe man mente, at det slet og bart var ene Hytten, der brændte, tog man det, efter det første Øjebliks Ophidselse, med forholdsvis Ro. Man sagde Vittigheder og spøgte og lo, og Musikken blev opfordret til at tage fat paa en frisk.

Damernes og Herrernes er ikke adskilte; at en ung Frøken staar paa Vagt, naar man kommer op af Vandet, og tinger om Hytten efter En, hører til Hverdagsbegivenhederne, ligesaa godt som at en Herre, uden at støde den gode Tone, banker paa Døren til en Dames Paaklædningsværelse og spørger, om han snart kan afløse hende. Alt gaar her paa Badeskrænten for sig fuldstændig sans gêne.

Lad os gaa! gentog hun og rev sig løs fra ham og skyndte sig ud af Hytten Vi maa op til de andre! Nu kommer jeg! sagde han og fulgte langsomt efter. Og han gik som et Menneske, der har overstaaet en svær Sygdom ... Proprietær Jørgensen og Forpagter Klaumann bøjede lidt efter ind fra Skoven og kom forbi Straahytten.

Erhard sad saa nogenlunde »pænt«, og de saa' begge, ved Siden af hinanden, ind paa »Hytten«. -Du, sagde hun pludselig og saa' ned paa ham næsten som et Barn, der første Gang siger noget som Severostotchnij i Geografien: -Elsker du mig? sagde hun og lo ham halvt ind i Ansigtet.

Længe har vi ligget tavse og set ud over alle de gabende Blomstermunde, som titter frem alle Vegne rundt omkring os. Gule Honningfluer flokkes om dem, og Luften sittrer under blanke Vingers Surren. Varmen bølger ind over os. Hvis jeg var gift, vilde jeg have hele Hytten fuld af Børn. Vi er saa mange Søskende hjemme, og vi har altid haft det saa morsomt.

"Vi er ikke bedre farne end før!" sagde Duroc, "thi vi har ingen Nøgle her." "Aa, vi har et helt Dusin!" svarede jeg. "Hvor?" Jeg pegede paa Krudttønderne. "De vil sprænge denne Dør?" "Netop!" "Men samtidig sprænger De jo hele Hytten i Luften!" "Nej, jeg sprænger kun Døren til Forraadskamret!" Jeg løb tilbage og hentede en stor, tom Blikdaase, der kunde rumme flere Pund Krudt.