United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er vist tre Slag for hver af de tre Personer i Treenigheden. Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand! repeterede den lille højtideligt. Tror du ikke ogsaa, Frøken Jansen, at det er for de ni Muser? spurgte hun saa pludselig. Ja, begge Dele kan det jo ikke være, Baby. Næi ... Men jeg tror nu det er for Muserne! Karen sad igen og dinglede med Benene.
Det Atlaskes Slips var gaaet op og hang halvt opløst ned over Skjorten. Rosen dinglede i Knaphullet. Af Haaret faldt en Manke ned over Panden, og under Manken lyste de store Øjne frem under de tunge Laag. Han aabnede Munden, og de dybt krusede og fulde Læber hvilede i et Smil, inden han begyndte ...
Der sad en Dame dernede. Men det meste af hendes Person skjultes for hans Blik af en uhyre Havehat med en stor rød Sløjfe. Hendes Fødder var nøgne, og hun sad og dinglede med dem i Vandet. De lignede to smaa hvide Kaniner, der kom frem fra Kjolens Skjul, saa sig nysgerrigt om og løb tilbage igen. "Goddag," sagde han og lo ned til hende. "Goddag, goddag." Hun nikkede op.
Jeg har set mange mærkelige Ansigter i min Tid, men intet mere brutalt og vildt end dette med de smaa stikkende Øjne, de fremstaaende Kæber og den tykke, hængende Underlæbe, der stak frem i det vildt voksende Skæg. Hans Hoved dinglede, og han saa paa os med en Drukkens usikre, sløvede Blik. Imidlertid var han ikke mere beruset, end at vore Uniformer gjorde et vist Indtryk paa ham.
Maria Carolina var meget kejtet og kunde aldrig finde sig til rette med sine Arme, som var lange, med meget røde Haandled. De hang og dinglede, som var de løse. -Armene, Deres Højhed, Armene, sagde Mademoiselle Leterrier. Og Hendes Højhed fo'r sammen, og Armene strittede krampagtigt, Albuerne var spidse som Syle. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina var i sørgelig Grad uden Gratie.
Bai gik om ad Køkkenet for at melde sin Kone Forvalteren ... Præstefrøkenen sad og dinglede paa den grønmalede Kasse. Hun tog Uhret op og saa' paa Klokken: -Gud, hvor det Mandfolk gør sig kostbar, sagde hun. Frøken Jensen sagde: Ja Toget synes at være ikke saa faa Minutter forsinket. Frøken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun talte med Præstens Datter.
Inde i Stuen ved Siden af, gjorde Hr. Deslandes' uvorne Unger et Himmelspektakel. Man kunde ikke høre Ørenlyd. Hr. Deslandes aabnede Døren og skændte. To Sekunder efter begyndte Spektaklet igen. Min Herre bevar'es lad dem dog lege Hr. Theodor Franz talte mildt Børn er Børn. Han saá paa Charlot, der sad og dinglede i en Stol: -Charlot Du maa vist gerne gaa ind og lege med Hr. Deslandes' Børn.
Han var høj med lyst krøllet Haar og et svagt Fuldskæg. Gangen var en Smule slentrende, og to store Hænder med stærkt fremtrædende Sener dinglede frem og tilbage ved hans Sider. I den ene holdt han en lille Haandkuffert, og for Resten havde han intet Overtøj men var klædt i en grov blaa Jakke, der var knappet helt op i Halsen.
Jægermesteren forsøgte at staa op. -Støt Dig til mig, sagde Sønnen. -Hvad skal jeg, sagde Jægermesteren, hvis drukne Øjne flammede op. -Papa kan ikke staa paa sine Ben, sagde den unge Hvide og lod Faderen falde tilbage i sin Stol som en død Klump. Da Sønnen var gaaet, rejste Jægermesteren sig og dinglede hen over Gulvet.
Ja, jeg har endnu ikke faaet talt med Jens ... De skal nok faa Bud, saasnart Sagen er i Orden! gentog Isidor Men gaa nu, jeg har ikke Tid til at tale med Dem i Dag! Det var de Penge ... De er li'saagodt mine ... Jovel, ja! Men gaa nu, hører De! Lig-Johanne stod lidt og stirrede sløvt ud for sig. Saa gjorde hun pludselig omkring og dinglede bort.