United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Herredsfuldmægtigen gik atter hen og satte sig paa Bænken: Naa, i Dag var hun da temmelig medgørlig ... sagde han. Er 'et ikke hende, som Nils Uldahl har et ... begyndte gamle Seemann højlydt. Hyss, Bedstefar, Børnene ...! sagde Fru Rositta. Og saa tav de alle en Stund og stirrede efter Lig-Johanne. Stemningen var blevet saa underlig mat.
Den Dag Lig-Johanne havde kastet sin Mand ind under Hestene og var flygtet bort gennem Døren til Møddingen, havde Svinepasseren, Rasmus Repsholt, netop lukket alle Smaagrisene, vel et halvt hundrede Stykker, ud.
Ja, saadan sku' man ha' 'et! sagde Maren Ørentvist til Spat-Marie og pegede. Ja, de har 'et sgu som Dronninger! nikkede Marie. Og saa hører de endda ikke til Familien ! mumlede Lig-Johanne Skønt hvem ka' for Resten vide det! Alle tre Madammer var i Søndagspudsen og havde syt sig et Par ekstra Tøjblomster og Baandender paa Konehattene for at accentuere Festen.
Li'som jeg og Johanne, ja ... Baade Du og jeg har pin'de faaet, hva' vi har haft godt af i vor Tid; lad nu de andre komme lidt til. Sørine vendte sig bort og svarede ikke. Og gamle Pin'de-Jens stavrede videre; han skulde hjem og se til Hestene ... Godsejeren havde i sin Tid købt ham til at gifte sig med Lig-Johanne, da hun var blevet frugtsommelig, og givet dem fri Bolig i Familiehuset.
Og da Alexandra i det samme gav sig til at hyle op for Alvor, nikkede Fru Uldahl Farvel og fulgte med Datteren. Hæ, hæ! grinede Lig-Johanne ondt hun er ikke dristig ved vos ... Fruen ! Og de andre Smaakoners Ansigter saa skuffede ud. Borte paa Skøjtebanen legede Ungdommen Tagfat. Man lo og larmede, saa det hørtes langt op paa Land. Heroppe stod Sørine Folkekokkepige og saa hadsk ud.
Nej ...! sagde Degnen pirrelig, rejste sig med et Ryk og gik ind til Børnene. I samme Nu, han viste sig i Døren, forstummede al Lyd derinde. Jens Oluf Rasmussen var, ligesom Lig-Johanne, et Vildskud paa den Uldahlske Stamme. Men Jens var en Søn af Nils .
Hvis Du var her i dette Øjeblik, tror jeg, at jeg fortalte Dig det hele, saa forpint er jeg af at gaa og bære paa noget, som ingen anden véd; og nu vil jeg skrive det, for naar jeg skriver til Dig , Isidor, er det ligesom, Du sidder her ved Siden af mig og hører paa mig: Det er Johanne , Du véd, hende de kalder Lig-Johanne , og som de siger er Faders Søster og alligevel har et Barn med ham.
Spat-Marie, Maren Ørentvist og Johanne Læg-Dig-ned, eller Lig-Johanne havde været til Pæremarked i Kværkeby og kom nu vandrende ad Landevejen for hjemgaaende. De talte og lo og grinede, saa det klang over Markerne. Især var det Johanne, der var ved Humør; hun dansede sommetider og sang og sparkede op i Skørterne, saa at de to andre var ved at dø af Latter; hun havde faaet hældt godt paa Dunken.
Ja, jeg har endnu ikke faaet talt med Jens ... De skal nok faa Bud, saasnart Sagen er i Orden! gentog Isidor Men gaa nu, jeg har ikke Tid til at tale med Dem i Dag! Det var de Penge ... De er li'saagodt mine ... Jovel, ja! Men gaa nu, hører De! Lig-Johanne stod lidt og stirrede sløvt ud for sig. Saa gjorde hun pludselig omkring og dinglede bort.
Og jeg sagde endda, at hun skulde vente, til jeg kom tilbage. Aa r! sagde Isidor ærgerlig Se, at faa hende bort igen, Anna! Sig, at her er Gæster. Men Lig-Johanne var ingen »Strø-for-Høns«. Hun stødte Stuepigen til Side og gik frem. Hendes Gang var usikker, og hendes Ansigt blussede. Hun er jo drukken ...! sagde Fru Thora og krøb nærmere ind til sin Svigerdatter Far, hun er drukken!
Dagens Ord