United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Før i Dagene var der jo Strandinger fra Efteraarstid af næsten evig og altid; der er gaaet mange Skibe og Folk væk her under Kysten, og ingen har nogentider vidst af dem at sige. Sommerdage, naar der blev slet Hav og Lavvande, kunde vi se dem fra Jollerne, det ene Vrag efter det andet, som stak op af Revlerne; det var slemme Steder at færdes paa for os.

Nu i Tiderne er der længe mellem Strandingerne paa denne Del af Kysten, Sejlskibe bliver der færre af med hvert Aar, og de store Dampere, der har Kurs langt tilsøs, naar de farer Kanalen ind og ud, gaar kun sjældent paa Revlerne her sønder paa. Men der hænder dog nu og da ogsaa her et Søens Drama. Og det, der hændte hin Decemberdag, havde tragisk Forløb.

Baaden roedes med Besvær over Revlerne, naaede lykkelig og vel i Nærheden af Barken og fik Forbindelse med den, men da der stadig skylledes Dækslast overbord, som drev ned mod Baaden, maatte den slippe Fortøjningerne uden at have opnaaet noget Resultat og søge Land med Tabet af tre Aarer.

Fra Kandestederne udsendtes da Klokken halvto om Eftermiddagen Stationens ældre selvrejsende Redningsbaad, men efter at den to Gange havde faaet Roret slaaet i Stykker under Forsøget paa at passere Revlerne, maatte den landsættes som ubrugbar.

Saa satte vi Sejl ad jydske Kyst. Henad Klokken ti om Aftenen var vi nær ved Revlerne. Men Braaddet syntes os for stærkt til, at vi turde lade Skuden stryge ind, saa ankrede vi den paa fem-seks Favne Vand, satte Skibsbaaden ud og slap da ogsaa i Land, som De ser. Men rigtignok kneb det, Baaden blev fyldt og var synkefærdig, ligesom vi fik Bund i Landingen. Saa sprang vi ud og reddede os.

Kl. 1 Eftermiddag gik Skibet i Drift for Ankeret, men lod straks et andet Anker falde, hvilket dog ikke var i Stand til at afholde Skibet fra at drive med Bredsiden ind mod Revlerne, hvor det blev staaende c. 300 Alen fra Land i en meget uheldig Stilling, stærkt huggende i Grunden, medens Braadsøerne væltede ind over Dækket.

Ved senere Efterforskninger viste det sig, at Skibet om Natten var totalt forlist og sporløst forsvunden ude paa Revlerne og det hele Mandskab druknet alene med Undtagelse af Kaptajnen, der var en jærnstærk Skikkelse og som med et Redningsbælte om Livet havde klaret sig den lange, frygtelige Vej til Land.

Gamle Fiskere, som fra Ungdomsaarene mindedes indbringende Strandinger i Taagevejr, var sommetider, naar der nu gik for lang Tid mellem Strandingerne, helt gnavne paa nymodens Indretninger som Fyr og Sirener; der var et Par af de ældste Fiskere, som for Alvor havde villet haft Fyrmesteren givet Øvrigheds-Tilhold om at mindske sin Iver med Sirenen, for det var hændt mere end én Gang, at han med et pludseligt Stød i Sirenen havde bortjaget et Fartøj, som i Halvklart og for Strømsætning kom Revlerne for nær og var stærkt truet med Grundstødning ... Det var jo dog Strandingerne, som skulde give Fattigfolk lidt Ekstrafortjeneste, mente de gamle Fiskere.

Strandfogden, under hvem Lenet hører, har sin Gaard tre Fjerdingvej fra Havet, helt inde i Hulsig, og før der kom fast Strandvagt langs den jydske Vestkyst, blev Lenet her kun daarligt passet. Det var umuligt at røgte Hvervet paa denne Ørkenstrand. Ingen Steder paa Kysten har Revlerne saa triste Sagn at fortælle som under Spirbakken.