Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Men netop nu brast hele Selskabet undtagen Minna i en Latter af den Art, der pleier at lønne mindre smagfulde end træffende Vittigheder, og dækket af denne Støi fik jeg uden at røbe mig opfyldt min Pligt som Cafégjæst. En høi, skjægget Mand, der sad ved Siden af Minna, havde strax været mig paafaldende. Hvo kjendte ikke i alt Fald fra Billeder vor store Lyrikers Kjæmpeskikkelse og Vikingeaasyn?
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.
Hans Hvide lo: -Fordi Du har taget Dig betalt, raabte han: #der#, hvor Du #vilde#. Og som om han selv stivnede i samme Nu, Ordene var sagt, slap han Hans Excellences Skulder og blev staaende et Sekund, før han brast i Graad. -Du kan gaa, sagde Hans Excellence, hvis Stemme atter lød som den plejede. Hans Hvide var gaaet.
Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. Madammens Øjne voksede: Drikker han Kaffe? Ja e ... lo Sofie. Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne paa Hylden. Tak ... Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: Ryger han kanske ogsaa, Hunden ? Pigebørnene brast i Latter: Nej, nej, nej!
Hans venstre Fod traf rigtig Stenen, og med sin fulde Vægt faldt han over Faaret og væltede det. Et Øjeblik kæmpede det under ham, saa fik han Kniven frem og jog den i Dyrets Hals. Blodet rislede ud over Stenene. Der gik et Par Kuldegysninger gennem Faaret, dets Legeme knugedes sammen under ham, Øjnene brast; det var dødt.
Denne Syngen var i Aarenes Løb blevet ham en Vane. Frøken Sofie kom fra Foderloen som sædvanlig fulgt i Hælene af Tyrk. Hun standsede paa Tærskelen og lyttede smilende til Sangen. Og han skreg dette Omkvæd i den Grad splintrende falsk ud, at Tyrk bjæffede derved, og Frøken Sofie brast i Latter.
Hver Elskovsrus, der fanged os, bar Smerten i sit Skød. Hvert Elskovsord, der naar os, har mistet alt sin Lød. Hvert Lykkespind, vi spandt, det brast, imens vi spandt. Da det første Kys han gav, hans Tanker en anden gjaldt. -Hvor den Sang er sørgelig, sagde Tine. Moderen sad lidt, saa sagde hun: -Men, véd De, hvad jeg vilde ønske, Tine? -At jeg kunde skrive en Sang saa sørgelig som Livet.
Aldrig er der stille. Hist drysser Naalene fra en raadden Gren, her huler Larverne en Stamme og tys, hvad er det? Der brast nogle Grene. Et Dyr springer over en Brandlinie. Jeg standser og lytter. Det er, som kommer der nogen listende. Lige indenfor i Mørket ligger der en Hovedskal og lyser ... Trinene er ligeved ... Det er kun Morten, som jumper over Stien.
Men alle var de parat til at tage Flugten ved den mindste Bevægelse af «Fjenden» foran dem. Karen og Kaninen sad aandeløse og stive af Frygt for at skræmme Dyrene. Saa begyndte den gamle Raa paa een Gang at stampe i Jorden med det ene Forben og nikke med Hovedet hurtigt og kort op og ned en to-tre Gange som til Hilsen. Karen brast i Latter. Hun kunde ikke lade være: hun maatte nikke igen!
Dagens Ord
Andre Ser