United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !
Atter kom hans tidligere Kone ind og sagde: „Det tørrede Kød laa til dig, skulde jeg sige!“ Ja, saa rejste han sig og fulgte med hende. De kom ind i Huset. „Sæt dig her!“ sagde Konen og kælede for Pladsen ved Siden af sig med Haanden. Han satte sig, og hun gav ham det tørrede Kød. Han havde sin Kone og sit Barn med sig.
Pasdeloup er en Mand, som kan vurdere Talenterne. Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig. -Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det Charlot jeg havde ikke. -Mo'er ...
Han gik ligefrem og kælede for dem, der var derinde. „Hvorfor er du saa tavs, Uase? Se, Teltet er fuldt af Gæster; lad os glæde Gæsterne ved vor Tale!“ sagde han til Uase. Uase svarede ikke, saa ikke op og førte en frygtelig Kamp med sig selv. Han svedte af Vrede; det dryppede ned paa Gulvet fra hans Hage, og hans Haar dampede.
De tre hjemmeblevne Frøkener kom tilsyne i Natnet og Sengetæpper for at høre Beretning og faa et Glas med. Hr. Gravesen var saa bevæget, at han kaldte sin Kone for »Lise-Mo'r«, og Fru Gravesen havde Taarer i Øjnene. Hun sad og saa' paa sine seks: Ved saadanne højtidelige Lejligheder kælede Fru Gravesen jo dog for det stille Haab, om »en brav Mand« ikke alligevel skulde finde et af hendes Pigebørn.
Miss Ellinor spidsede sin lille Mund og saá paa ham og lo; hun kælede for sin knoklede Papa og saá paa ham og lo; hun lagde sin Haand lige ved hans paa Bordet og saá paa ham og lo. Han tænkte bare paa det ene: at komme til at røre ved hende. Men efterhaanden for de blev der Dag efter Dag var det, som det skulde kvæle ham. Hele hans Væsen opsugedes af hende.
Den, der smør godt, han kør godt, véd De nok. Og vi tog alle tre til Øllet, men snart var Kaptajnen saadan, at han ikke kunde synke mér. »Hold nu fast paa ham,« sagde jeg til Tøsen, »saa skal du blive sejlet flot til Frederikshavn.« Hun var halvfuld allerede og rykkede Kaptajnen skælmsk i Skægget: »Jeg vil til Frederikshavn,« kælede hun paa sit Toldbod-Sprog.
William saá atter over, stadig mødte han det samme Blik fra Olsen. "Pengene er sikre nok," sagde han, han sad og kælede for det blaa Papir med den flade Haand. Williams Hoved faldt et Øjeblik ned paa hans Bryst, saa løftede han det, og med et pludseligt Udbrud sagde han heftigt: "Nej, De kan ikke. De kan ikke gøre det." "Præsentere papiret?" "Nej, De kan ikke," gentog han. "Hvorfor?"
Om hun altid var lige saa kærlig mod den lille Hund, kan jeg ikke sige; men den Maade, paa hvilken hun kælede for den ved denne specielle Lejlighed, kunde have gjort de fleste Mænd vanvittige af Skinsyge.
Hun laa dèr i bar Chemise, alle Kludene var smidt rundtenomkring. Kaptajnen laa ind over Køjen og klynkede og kælede som et andet Barn for at stille hende tilfreds. Han var ikke glad, sølle Djævel. Saa kom Styrmanden igen, ham Fætteren. »Nu er Vandballasten snart pumpet af,« mældte han med gnavent Gefæs. »Skal vi saa røre Skruen, jeg tror nok, vi kan slippe ud nu.
Generalinden havde overtaget hele Husstyrelsen i Sommer og kælede for »sin Søn« og for Mathilde som en Rugehøne for et Par Kyllinger. Han fik sine Livretter og hun matte »skaanes«. Frokosten var endt, og Generalinden mente, at Mathilde skulde hvile lidt nede under Blodbøgen nu, der var Skygge....
Dagens Ord