United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun havde nu sendt dem af i ti Aar. -Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst. -Ja, de Breve, sagde Frøken Jensen. -Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' ømt paa Louise-Ældst. Fru Abel maatte tørre Øjnene ved Tanken. De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at skændes og sy ny Besætning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de aldrig.
»Præstegaarden selv er der ikke videre at see paa«, begyndte Præsten. »Kun maa jeg bede Dem betragte Hundehuset; De seer, at Indgangen dertil er bygget i Rundbuestilen, hvilket tyder paa, at det maa være meget gammelt.« »Hvor er Lænkehunden henne?« spurgte jeg. »Lænkehunden gaaer frit omkring og lever af at æde Kyllinger.«
Til alle Toiletter var hun, inden Døre, i graa Filtsko og hvide Bomuldsstrømper. I Selskab blev hun let fornærmet og stillede sig hen ved Siden af sin Moder med et surt Ansigt. -Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel livligt.... -Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetørklæde. -Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.
Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt. Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. Se, eders Hus lades eder øde!
Og der sad saa Enkehønen med sine Kyllinger og kiggede ud over Søerne og længtes tilbage mod de gode, gamle Tider ovre i den lille, hyggelige By i Jylland. Elise maatte nærmest gøre Tjenestepigegerning. Pensionen var jo kun ringe, og der var fuldt op at gøre med at holde Huset i Orden og sysle og hæge om de tre yngre Søskende. Folk var nu for Resten gode og venlige mod Fru Jansen.
»Den er ikke slem til at tage Kyllinger«, svarede Andrea Margrethe, »kun een eneste Gang, da den var Hvalp, vilde den lege med en Kylling og kom til at bide den ihjel, det er det Hele.« »Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig længe«, meente Præsten, »for det er ikke længere siden end i forrige Uge, at jeg traf den i Hønsehuset og maatte jage den ud deraf.«
Da vi kom op i Fjældet, var det, lige som om man garvede tørre Vandskind omkring os; det var Kastevindene! Allerede paa Toppen klistrede alt vort Tøj fast til Kroppen; og saa lang en Vej vi havde igen! Da ser vi en Rype med sine Kyllinger, lader Kvanerne ligge og giver os til at forfølge dem, men vi fik dem naturligvis ikke.
Lady Katherine har en egen Maade at ordne Folk paa ved alle Lejligheder; hun minder mig om en Høne med Kyllinger, som slaar sine Vinger ud og klukker og jager, indtil de alle er i en Krog. Hun har ogsaa den Skikkelse, saadan meget rund forpaa!
Idet jeg hændelsesvis kastede et Blik ud af Vinduet, saae jeg den før omtalte Lænkehund spadsere forbi, og jeg spurgte derfor Andrea Margrethe, hvorfor den fik Lov til at gaae frit omkring, da den efter Præstens Sigende var saa slem til at tage Kyllinger.
De to Kyllinger var i Sørgeslør som to Enker. Louise-Ældst lagde Vedbend-Kors paa Kisten. Agnes sad ved Siden af Gamle Pastor. Hun hørte ikke Sangen og slog ikke Salmen op. Hun sad kun og stirrede med duggede Øjne paa den dejlige Kones Kiste. Sangen døde hen. Gamle Pastor stod op og gik frem. Da Bai saa' ham staa der foran Kisten med foldede Hænder, brast han i Graad og hulkede.
Dagens Ord