United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Josefine talte om sin Bedstemoder i Holbæk: der havde de hver Søndag bagt Franskbrød. Henne fra Kældergangen, hvor de fire var til Arbejde, hørte man Bertelsens Sav, der gik i Brændet. -Det blev forresten dejligt, sagde Josefine om det fine Brød i Holbæk. Ida blev ved at piske, mens Jernet klang i Skaalen.
Saadan tav de lidt, til Karl sagde: -Véd Du, nu rejser Moderen sikkert. -Rejser? hvorhen? det gav et lille Sæt i Ida. -Til Genève. Han slog et Smæld med Læberne. -Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... -Fru Feddersen? Og din Moder henter hende Ida saá op og igen ned : Hvor det er kønt af hende.
Ja, det var saa mærkeligt med hendes Livsaande; man kunde høre, hvorledes den gik ned i Jorden, længere og længere ned, og saa kom den tilbage igen. Min Bedstemoder havde en Tvillingesøster, men hun var død for mange Aar tilbage. Da Bedstemor skreg højest af Smerte, raabtes det pludselig fra Vinduet, at hun skulde komme ud. Det var Tvillingesøsterens Genfærd. Hu!
"Til at begynde med hvad fik Dem pludselig til at blive anderledes paa Tryland efter den første Eftermiddag, og hvad er det saa, De er ulykkelig over nu?" "Jeg kan ikke sige Dem nogen af Delene," sagde jeg meget sagte. Jeg haabede, at den tarvelige Bedstemoder ikke vilde føre mig saa vidt, at jeg handlede lumpent imod Lady Ver.
Karen lo og greb Baronessens Haand og kyssede den. Du er en morsom Kone, Bedstemoder! sagde hun meget morsommere end alle andre Mennesker! Saa rullede Vognen frem ude paa Vejen og holdt foran Havelaagen. Og samtidig slog Klokken seks paa det store Ur. Der er Jens, den Skurk! sagde Karen. Men Karen dog! formanede Kaninen. Og saa tog man Afsked og kørte bort ....
Og de kunde da le saaledes, at man skulde tro, Alvor aldrig mere kunde falde over dem. Naar Habakuk holdt sine Taler, kunde Forsamlingen gribes saadan af Længsel efter det evige Liv, at de begyndte at hoppe i Vejret, der hvor de sad, og min Bedstemoder fortæller, at de nøgne Kvinder kunde sidde og hoppe saa inderligt op mod Himlen, at hele Huset genlød af Svup fra fede Bryster.
Nej, det var aldeles ikke «Grin», min Snut! mente Baronessen lidt pikeret for jeg hader Oldenborrer! Men hvor kunde det dog falde hende ind, Bedstemoder? Aa, jeg havde givet hende et Par Kindheste, fordi hun slog mig en Tallerken i Stykker! Kindheste, spurgte Karen næsvist hvor mange Ben har de? Fem! sagde den gamle og viste sin ene Haand frem Vil du ha' en med hjem?
Og fattende første Gang alt, hvad hun nu skulde miste sank Ellen Maag hulkende ned foran Sengen. Bedstemoder, Bedstemoder! Og i afmægtig Sorg greb hun den døendes Hænder og hun kastede sig frem over Sengen: Bedstemo'er, hvad skal vi dog gøre? Bedstemoder, dø ikke Den døende løftede Hovedet, begge de famlende Hænder vilde fatte om Ellens Hoved, og hun nærmede hendes Ansigt til sit som for at sé.
Ogsaa Karen var meget charmeret i sin Bedstemoder, der var ganske anderledes morsom og «grinagtig» end den stive, alvorlige «Grandma» inde i København. Men Baronesse Alvilda, som hurtig mærkede denne gensidige Sympati, syntes ikke om den og modarbejdede den aabenlyst og hemmeligt. Saaledes var det, som sagt, i Dag første Gang, at Karen aflagde Enkebaronessen et Besøg.
Men Bedstemoder fortalte ogsaa, at Marie Magdalene, naar Folk kom for at bevidne hende deres Agtelse ved at trykke hendes Haand, altid skelnede skarpt mellem dem, hun gav sin hele Haand, og dem, hun blot berørte med sin lille Finger.
Dagens Ord