Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
»#Hvad# siger Du?« Officeren sprang op, halvfuld af de mange Drikkevarer. »Nu skal jeg slagte Dig!« »Ja hvorfor ikke. Det er jo Deres Haandtering.« Rasende greb Officeren efter hans Skæg for at trække hans Ansigt nærmere. Skægget gik af! »Hva' ?« Han stirrede paa Skægget. Men i næste Nu lød en Lattersalve fra det hele berusede Korps.
Ikke et Øjeblik holder han inde for at trække Vejret. Mange Ord snupper han i sig.
Man finder ham ved sit Arbejde fra Solen staar op, til han henad Midnat gaar i Seng for at unde sig den Smule Søvn, han kan faa, naar han hvert Øjeblik skal trække i Snoren, som lukker Porten op for Natte-Efternølerne. Kig ind i Blanchiseusens Stue.
"Det har jeg ogsaa skrevet til Nikola." "Vi rejser til Peking ved Daggry i Morgen, saa jeg maa sige Dem Farvel nu." "Ja, De tænker vel ikke paa at trække Dem tilbage?" "Nej, ikke Spor." "Naa, De er en modig Mand. Ja, ja, Farvel og god Lykke!" Jeg trykkede ham i Haanden i Gadedøren og gik saa ad Kineserbyen til igen. Da jeg forlod den Gade, i hvilken Villaen laa, slog Klokken tolv.
Vejen var elendig, og Artilleriet havde skaaret to Fod dybe Furer i den, saa i og for sig havde han Ret i, at det ikke var Stedet for en Galop. Jeg har aldrig staaet paa en særlig venskabelig Fod med denne Charpentier, og de næste fem Mil kunde jeg ikke trække et Ord ud af ham. Han red med sammentrukne Bryn og Hagen ned paa Brystet som et Menneske, der er hensunken i sine egne Tanker.
De kaster deres Peltsfrakke tilbage paa Skuldrene, lader de springende Garderobetjenere trække den af, smider en Tofranc i Vestiairetallerkenen til Tak, klemmer deres chamois Handsker fast i Klaphatten med det ulastelige sorte Foer og det broderede Navnetræk, stopper omhyggeligt Guldkjæden i Vestelommen, hvis den hænger frem Gudbevares, de var ruinerede for Tid og Evighed, om man saae dem med Guldkjæde til Kjole sætter Monoclen i det ene Øje, og driver saa en Runde gjennem Salene.
Først vilde han iføre sig Corpus Juris' Klæder, og da jeg havde gjort ham opmærksom paa Feiltagelsen, vilde han trække Frakken paa før Vesten. Endelig blev han færdig og gik atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omklædt mig selv, tøvede jeg et Øieblik. »Endnu er der Tid«, sagde jeg til mig selv, »Slaget er ikke tabt endnu.
"Efter dit eget Ønske og uden nogen Magt, der er anvendt af Menneskevæsner, er du her og beder om, at vor Ordens Visdom maa blive afsløret for dig. Der er endnu Tid til, at du kan trække dig tilbage, hvis du vil." "Jeg ønsker ikke at trække mig tilbage," svarede Nikola fast. "Lad det saa være saa," sagde Manden. "Følg mig."
Holst knappede Yderfrakken op, han følte sig som spændt i Harnisk og kunde næppe trække Vejret i alt det meget Tøj, den omhyggelige Præstefrue havde forsynet ham med.
Men da de kom ind i Gaden ned mod Dæmningen sagde Carl: Aa han trykkede hendes Arm hvor det er deiligt at komme ud; og overstadig gav han sig til at løbe med Ellen under Armen henad Fortoget. Vi maa se, om der er Fosfor i Vandet! Ellen lo og lod sig trække ned med. Hans Overstadighed smittede hende. Hører De, raabte hun, hør Carl, Carl, det gaar ikke an. Hun brugte hans Fornavn uden at vide det.
Dagens Ord
Andre Ser