United States or Azerbaijan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og deres Vitser og Latter skraldede og knitrede som Raketter under de høje, alvorlige Træer. Men i Mængden var der ogsaa dem, hvis Øjne lyste af ung Glæde. De syntes slet ikke at have Øre for de spottende og vrængende Mislyde, der søgte at plette deres Fest. Og det var næsten, som om deres stærke Stemning efterhaanden smittede det øvrige Publikum.
I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber, og jeg kan huske, at jeg hadede deres Raasilkelivbaand, og de havde for det meste Snue; et Aar smittede de os alle med Faaresyge, og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean, hende med Alterdugen, er paa min Alder, de andre er ældre.
Hvad havde han tænkt paa den Gang? Han huskede det ikke. Men hun saá paa ham og sagde: "Man glemmer aldrig saadan noget sig mig det." Han gav sig til at le, og Latteren smittede. De lo begge en Stund, indtil Latteren blev til stumme Smil, og han bøjede sig over imod hende. Og hun rødmede og holdt ham for Munden, mens han hviskede til hende, halvt liggende i hendes Skød.
Det var saa koldt, forsikrede Axel, at Harnisket kunde binde Fingerspidserne, naar man rørte ved det. Sneen var anderledes end i Danmark, fin og hvas som et slibende Pulver, der smittede af, og naar man fik den paa sig, skoldede den. Der faldt Snefingre ned fra Grankvistene, mens man red, og kom de paa Huden, bed de sig fast som graadige Igler.
Hele Kirken laa i stille Ro, de hørte kun hinandens Aandedræt, der lød hurtigt og gispende. Fra hans Haar gav hun sig til at klappe hans Kinder. Hun sad og smilede svagt, og Smilet smittede. Men saa skød hun ham hurtigt bort, rejste sig og sagde: "Vi ses vel igen paa Fredag." Bælgetræderen var kommen frem bag Orgelet.
Men da de kom ind i Gaden ned mod Dæmningen sagde Carl: Aa han trykkede hendes Arm hvor det er deiligt at komme ud; og overstadig gav han sig til at løbe med Ellen under Armen henad Fortoget. Vi maa se, om der er Fosfor i Vandet! Ellen lo og lod sig trække ned med. Hans Overstadighed smittede hende. Hører De, raabte hun, hør Carl, Carl, det gaar ikke an. Hun brugte hans Fornavn uden at vide det.
Han gik kun over i Kirken hver eneste Fredag og Onsdag, og han var glorød, naar han hilste paa Damen. Undertiden kunde det da hænde, at hans Rødme smittede. En Dag sagde en af Williams Kammerater i Frikvarteret til ham: "Holder Du meget af at høre min Kusine spille?" "Din Kusine?" "Ja, Du render jo over i Kirken hver Onsdag." William blev rød og sænkede Øjnene ned over "Bohr": "Ja," sagde han.
Adolf blev mer og mer nervøs af at se paa disse levende Avtomater, der rejste sig og gik op og ned og atter satte sig; alle gik de rundt med samme Udtryk af Aandsfraværelse, som om den ene smittede den anden. Og saa denne Dør, der gik op og i hvert femte, tiende Minut, lydløst, paa sit Filt ... selv troede Adolf stadig han passede paa sit Ansigt, saa det forblev ligegyldigt og roligt.
En Dag, vi kom krydsende forbi en Skagbo-Kutter, sagde en af Folkene: »Det er den smittede Kutter!« ... Og han fortalte videre, hvorledes engang for faa Aar siden en Mand af Besætningen havde faaet Tuberkler og var kommen dødssyg i Land. Den Mand, der kom ombord i den døendes Sted og fik hans Køje, blev ogsaa smittet, blev bragt i Land og døde. En tredje var det gaaet paa samme Maade.
Og hans nervøse Hast smittede Nina, som var saa rød i Hovedet som et hengemt Vinteræble og stod og trak op i sine Handsker for at skjule, at Kjoleærmet var for kort. "Herre Gud, Nina", sagde Stella, "lad nu dog dine Handsker være, Kjolen er for kort. Men nu har Du jo da ogsaa snart Garderhøjde, saa er Du vel færdig med at vokse." Nina krummede Ryg og skød Maven frem for at blive mindre.
Dagens Ord