United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han havde rejst sig, og hver Gang han talte paany, gik han længere frem, og William saá ikke andet end Smilet paa hans Ansigt, og at han stadig gik længere frem, længere og længere, ligesom han ledte ham med sin Stemme Og sine egne Ord hørte han langt borte dø som en fjern Velklang, der berusede hans Øre ... og pludselig syntes han, han maatte tale i Vildelse, saa uklart var det altsammen.
Hun blev grebet af Overmod, den pludselige Gjenbesiddelse af sig selv berusede hende. Hun vendte tilbage til sit Speil, og hun betragtede atter sig selv ... Ja hun var endnu smuk. Og hun tog Plads med Smil og sad længe. Og aldrig havde hun saa overmodig nydt Mændenes Beundring, naar deres Øine hængte sig ved hende. Saaledes gik tre Maaneder. En Dag, da Ellen ventede paa Lægen, kom Urne ind.
Det er Sjov at se dem sluge Vand i fortumlet Undren over at være i deres Element igen. Saa med ét besinder de sig og smælder til Bunds i vildt berusede Slyng. En skønne Nat, som man ligger krøllet sammen i sin Sejlkøje, vaagner man i vældig Slingerage. Kutteren hugger balstyrig til alle Sider.
»#Hvad# siger Du?« Officeren sprang op, halvfuld af de mange Drikkevarer. »Nu skal jeg slagte Dig!« »Ja hvorfor ikke. Det er jo Deres Haandtering.« Rasende greb Officeren efter hans Skæg for at trække hans Ansigt nærmere. Skægget gik af! »Hva' ?« Han stirrede paa Skægget. Men i næste Nu lød en Lattersalve fra det hele berusede Korps.
Og naar de kom i Vognen, fortalte han om den og den, om det Kys, han havde røvet, og en Haand, han havde trykket under Bordet thi han fortalte hende alt saa hun i Vognens Mørke, bleg, bed sin Læbe til Blods i skinsyg Fortvivlelse. Naar hun da kom hjem, berusede hun sig liggende i sin Seng. Hun gemte Flaskerne i det store Skab mellem sine Kjoler. De tomme Bouteiller skjulte hun i Drivhuset.
Men pludselig droges de ind mod hinanden og med hastig Aande, berusede af Nattens Duft og Taushed, mødtes de i hede, uvilkaarlige Kærtegn. Naar de saa atter traadte ad Terrassens Gange ind i Stuen, hvor Lampen brændte rolig under sin blaalige Skærm, faldt Carl Urne hen i lange Drømmerier. Men Ellen kunde kaste sig foran Flygelet, og i brusende Larm jog hun alle Strenges Toner op.
Men saa ligesom berusede de sig i Latteren, den muntre Støj, deres Samtale vakte; det var saa længe siden, de havde lét. Om Aftenen kom de hjem i en vis nervøs Oprømthed. Jensen tog imod dem i Porten. "Der var kommet Telegram til Fruen." Det var, som de med ét blev kolde. "Hvorfra?" spurgte Stella, det lød som et halvt Skrig. "Hvorfra?" Jensen bragte det.
Thi I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens eller Mørkets Børn. Så lader os da ikke sove ligesom de andre, men lader os våge og være ædrue! Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som beruse sig, ere berusede om Natten. Men da vi høre Dagen til, så lader os være ædrue, iførte Troens og Kærlighedens Panser og Frelsens Håb som Hjelm!
Erhard havde stadig de to Stuer ved »Volden«. Dér var han mést. »Benene vilde til Kroen«; og han var kun som en Slags stille Dranker, der, naar det gaar hen mod Aften, af Vane, uden Begejstring og uden nogen Støj berusede sig, ligegyldigt i hvad det var.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren hørte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Dagens Ord