United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Himlen var blevet overtrukken, og der var halvmørkt i Rummet. Der var kommen en ejendommelig Følelse af mild Ærbødighed over ham, noget vist ydmygt, hans Stemning opløste sig i en Blidhed, som grænsede nær til Taarer Orgelklangen lød dæmpet ned over ham. Han satte sig i en af Kirkestolene: hans Tanker trængte til at hvile og gled ud i Tonerne. Saa rejste han sig og gik ned mod Døren.
Lange havde saa mange store Haandbevægelser, mens han gik og opløste den moderne Videnskab i Synspunkter. Oppe hos Gersters ringede han paa. Den unge Herre var ikke hjemme, sagde Stuepigen. Men Fruen . -Ja hvis Fruen var visibel, sagde Herluf, der ikke havde sét Professerinden, siden hun var kommen ind fra Landet. Han gik ind at vente i Gangen.
Men Karen var allerede et langt Stykke ude paa Engen. Kom nu! raabte hun Vi skal i Vandet! Og saa fulgte de andre efter. Der var en Del Grøfter og Diger at komme over; og ganske opløste af Varme naaede man ud til Klitterne, fulgte et Digeløb ind mellem to af dem og stod nu paa den smalle, sandede Strandbred. Lige ud for Stedet, et halvt Hundrede Alen ude i Vandet vel, laa Badehuset.
Høg forskrev Roser fra Hamborg for at pryde hendes Spejlkonsol. Hun laa rolig, hvid i det skinnende Lys, hvis Straaler kastedes tilbage med glimtende Glans fra Sengeforhængenes Silke. "Du læser smukt," sagde hun. Men en Gang imellem blev hun urolig i Sengen, aabnede Øjnene og lod Haanden glide frem og tilbage gennem det opløste Haar. "Giv mig Bogen," sagde hun.
Der var slet ikke pænt, blev hun ved at sige. Men en Dag, da hun ikke var i Haven, betraadte han uden videre de forbudne Enemærker. Iført en Frisertrøje laa hun paa en Chaiselongue og læste i en gammel Roman med fedtet Bind. Paa Chaiselongens Hovedgærde flød hendes opløste, havannabrune Haar.
Ja, sagde Højesteretsadvokat Exner, jeg véd det fra Kabinetssekretæren, Hans Majestæt vil dekorere hende ; og talende om det hele Victoriaetablissement, sagde Konferensraad Hein, afsluttende, og med Øjnene ud paa Pladsen foran dem: -Ja et lykkeligt Foretagende et lykkeligt Foretagende. Bankraadet opløste sig for at gaa hen at spise Frokost.
Mer end en Gang troede en eller anden af Mandskabet at se Land, men det viste sig stadig, at det kun var et optisk Bedrag, og at det formentlige Land opløste sig i Taage og forsvandt. Da endelig, den 6. April om Morgenen, efter at Taagen var lettet, viste Landet sig tydeligt i den klare Horisont og det frydefulde Raab lød ud over Skibet: "Land! Land!"
Telefonen begyndte at ringe, mens Hr. Telefonen blev ved at ringe; det var fra Adolf: Hr. Berg maatte komme strax. Berg opløste Konsiliet; den ældre Helt maatte han lempeligt skubbe ud af Døren, og endnu paa Tærskelen blev han greben af Overlampisten, der skulde have Oplysninger om Belysningsprøven for Pressen. Paa Trappen til Direktionsværelset havde der til Ære for Hr.
Nu sad hun lige under Lampen med Hænderne begravet i det opløste Haar, og hun mærkede ikke Køligheden fra Terrassen eller Natsværmerne og Uret, der lød hvert Kvarter. En Gang imellem stirrede hun rundtom sig, distræt som en, der vaagner, og sukkede dybt. Men lidt efter faldt hun atter tilbage i sit forstenede Drømmeri. Det var altsaa forbi ogsaa det. Og hvorfor ikke, hvorfor?
Og nede paa Gulvet snurrede Bønderne deres Kvinder rundt og stampede løs med deres sømbeslaaede Hæle, saa at Gulvbræderne drønede som under Hovslag. Der dansedes paa Livet løs. Fruentimmerne hang opløste af Varme i deres Kavalerers Arme.
Dagens Ord