United States or Honduras ? Vote for the TOP Country of the Week !
Barskt kalder jeg Hunden til mig og begynder at gaa op imod Skoven. Men først lægger jeg mit Lommetørklæde over hendes Ansigt. Og da jeg kommer til at skubbe en Smule til hende, hører jeg, hvor det siver i hende. Vi kommer op til Moseper. Udenfor Huset træffer vi ham. Han er travlt beskæftiget med at feje Stenbro.
-Og saa var Erhard jo ogsaa saa ganske alene herinde lagde hun til. Der blev en Pavse. Han vidste ikke selv, hvorfor han blev forlegen og vilde skubbe Bogen tilbage ind under Hylden, da Professorinden saa' op for at sige noget og blev ligesaa forlegen som han: -Og Vejret blev ogsaa uheldigt, sagde hun lidt stødvis.
Niels . Hvad skulde det være for en Steen? Jørgen . Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tværs. Niels . Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae til, Jørgen? Jørgen . Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels. #Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dør med Reoler paa hver Side. Døre til Venstre og Høire.
En Birk staar med Løv om de spinkle Grene, Aftenvinden vider dem ud som en Fane, og inde mellem Bladene synger en Nattergal. Ad en Sti kommer Moseper trillende med sin Hjulbør. Olle gaar ved Siden af. Hun har store Træsko paa Benene og Søndagskaaben paa. Hatten sidder lidt paa Siden, hun kan ikke skubbe til den, i begge Hænder bærer hun Pakker. Af og til nikker hun, for at den ikke skal falde af.
Vi kan høre den suge sig fast til Barken og igen give Slip for at skubbe sig længere frem. En Lysstrime rammer den, og den glinser af Slim. Før det gryr, skal den være paa den anden Side, hvor Løvet kan skjule den for Solen. Den strækker sig langt frem og kiler paa. Som hun sidder, ser jeg hendes Mund. Læberne er tykke og krænger sig ud, som vilde de kysse hvert eneste Aandedrag.
Hertil kan komme en Tilbøjelighed til at skubbe den menneskelige Helt til Side og sætte en Gud paa hans Plads, saaledes som en Stat i vore Dage kan fejre sine Hærføreres Sejre ved en Kirkefest, hvor Gud takkes som den, der alene har skænket Sejren.
Vi kan høre den skubbe sig bedre til Rette. Dejligt at leve. Dejligt at holde af dig. Vore Hænder finder hinanden, og vi glider sammen Favn i Favn. Jeg elsker dig, Lis. Det er hen under Aften. Jeg gaar i Granskoven. Foran mig sniger en smal Sti sig bort i Mørket. Ud over den hænger brede Grene tunge af Regn. Sagte lister jeg mig fremad.
Telefonen begyndte at ringe, mens Hr. Telefonen blev ved at ringe; det var fra Adolf: Hr. Berg maatte komme strax. Berg opløste Konsiliet; den ældre Helt maatte han lempeligt skubbe ud af Døren, og endnu paa Tærskelen blev han greben af Overlampisten, der skulde have Oplysninger om Belysningsprøven for Pressen. Paa Trappen til Direktionsværelset havde der til Ære for Hr.
Det var svært at komme frem, han gled ad og ind mellem Klyngerne, han kom til at støde til en rund Albu, han maatte skubbe til et Silkeslæb med Foden ... Damerne stod eller sad under Lysekronen med Hovederne tæt sammen. Vifterne gled frem og tilbage, dækkede og blottede, blottede og dækkede Skuldres Hvidhed og Halses Skønhed. William standsede.
Dagens Ord