United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han gjorde ikke andet end noget kejtet at række hende Glasset med Vin og sagde: Det vil varme dig: og forlegen begyndte han at rulle hendes kolde Hænder mellem sine, mens han i en forloren Kæletone sagde: -De smaa kolde Hænder de smaa kolde Hænder, og satte sig ved Siden af hende for selv at drikke.

Der blev en underlig forlegen Tavshed. Jøsses ja ... skue jo bare ing o se, om ells var novet, kue hjælp' te me', men ..., her blev hendes Stemme helt bedrøvet. æ jo. Hja ..., hun stod, ligesom hun sank en hel Strøm af Ord. Hja, saa maa man jo hjem igen. Endnu var hun kun kommet lige indenfor Døren og manglede bare at faa sagt Godnat. Nej, vi skal have Kaffe. Saa skae lav' den!

William lagde ikke Mærke dertil, sagde Replikkerne som han plejede. Men paa én Gang blev han ubestemt genért og forlegen. Han begyndte at trykkes af denne Monotoni, som ikke besvarede hans Spil, længtes febrilsk efter at se det Ansigt, der var skjult bag Bogen Men Professoren sad stadig gemt bag Bindet.

Fru Uldahl rødmede. Hvordan gik det ... uden Dyrlæge? Jo e, Tak ... Ja, hun har jo Øvelsen! Da Jørgen havde hjulpet den Gamle Tøjet af gik Herskabet ind i Dagligstuen. Hvor er Nils? Fruen saa forlegen i Gulvet. Kan I nu ikke forliges længere? Nej ... lød det sagte. , jeg har hørt om det; det er derfor, jeg kommer. Er det Dig, der er blevet udtilbens? Det ligner Dig ellers ikke.

»Han fylder femtensagde Kaptajnen ... »Han er Kok ombord« ... Det er tidligt at strande, tænkte jeg og mønstrede hans lidt benovede Person. »Han har strandet før, Kokkenforklarede Kaptajnen, som om han havde forstaaet min Tanke. »Paa Kubanikkede den lille og blev forlegen. »Og naar du nu kommer hjem til Finland, skal du saa have Hyre igen

Skolelæreren kunde ikke længer styre sin Uro; forlegen sad han og famlede mellem Kortene, medens hans Blik ufravendt stirrede hen paa Noget bag min Stol. Jeg vendte mig om og fik Øie paa Præsten, der med korslagte Arme stod og saae ned paa mig. »Lad Dem endelig ikke forstyrre«, sagde han, »De har jo et Foredrag, som en Rigsdagsmand kunde misunde Dem

De var unge men kendte med at se Lig fra Stranden, saa de følte sig ikke ilde tilmode her mellem alle de døde. »Skal vi saa synge en Julesalmesagde Konen og saa' hen paa de unge. »Hvilkenspurgte Strandfogden forlegen. En af Pigerne sagde med Øjnene mod Gulvet: »Glade JulSaa sang Torupfolkene »Glade Jul« over de forulykkede Normænd.

Og han saa forundret paa hende og spurgte: Hvad hvorfor ikke? En Aften, der var Selskab, havde han lagt sig ved hendes Fødder, og lidt efter havde han støttet sit Hoved til hendes Skuldre. Hun blev forlegen og flyttede sig. Og bagefter, da Gæsterne var borte, havde hun skændt, og han forstod hende ikke.

"Aah det var ikke saa farligt," sagde Negeren, forlegen over den megen Hyldest, der blev ham til Del. "Det var saamænd ingen Hekseri at liste sig ned imellem Ofrene i Flodsengen og, skjult af det indstrømmende Vand, at rykke Pælen op. Med en Smule Kræfter kunde enhver have gjort det samme. Saa var det bare at bære baade Pælen og Kaptajnen her ud det var det hele.

Han talte sløret og med en egen Mildhed, som havde han været længe alene, han blev staaende og bøjede sig en Smule forlegen; det svage Nattelys strejfede Knappen paa hans Dolk. Ja, det er snart for godt Vejr at sove i, sagde Mikkel. De kunde . . . naar De alligevel gaar ude skal vi følges ad en Tur? Det havde Mikkel ikke noget imod, og de gik ad Østergade ind gennem Byen.