Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
"Uh, sikket Sjap," det var Hoff, som talte " og saa er der endda Huller paa mine Støvler" ... "Og jeg har Balsko. Hør, betalte Du?" "Nej," Hoff gabede igen, "jeg lod det staa. Jeg kunde ikke" ny Gaben og Kuldegysning "faa Forskud før i næste Uge." "Naa. Har Du nogle Cigaretter?"
Vi gik og gik ad Smaaelvene; de vaade Kamikker søgte vi at snøre fast, men det lod sig ikke gøre: vore Fødder blev kolde. Saa kom vi til en Fos; det var det bare Skumsprøjt! „Vi har ingen anden Vej,“ sagde jeg til Sofia Lisbath, „vi maa midt ud i den.“ Jeg snørede mine Støvler fast oven over Knæene, tog Kvanerne paa Ryggen og plumpede ud.
Og han tog ned om Ida med et Par kærlige, aandsfraværende Hænder: -Ja, min Ven, ja, min Ven. -Hatten, Brandt, sagde Moderen. De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind mod sit Knæ, saa hun snublede over hans Støvler. -Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet.
De tænkte blot, at det kunde være rart at have dem paa, og straks sad de om deres Lænder, uden at de havde standset deres Løb. Saaledes kom ogsaa deres Støvler flyvende gennem Luften, og lidt efter deres Pelse; og saa var de igen fuldstændig paaklædte. Paa deres Vej kom de til et Hus og gik derind. De traf en gammel Mand, hans Kone og deres Børn.
Ida var allerede begyndt at dække til Middag, paa Mahognibordet, under Taffeluhret. ... Det dundrede i Huset, saa Fru Brandt vaagnede af sit Eftermiddagsblund. Det var Skovrideren, der i Gangen slog Sne af sine Støvler. -Hej, Folkens, raabte han og slog Mellemdøren til Køkkenet op: her er berejste Personer ... -Goddag, Ida-Tut ... Goddag, Sofie.
Var det virkelig saa længe siden, vi havde set hinanden. I det Øjeblik syntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldene sammen, sovet Side om Side paa Forelæsningerne, og pantsat Frakker for hinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens Støvler Og det var otte Aar siden. Vi talte om de gamle Dage. Om de gamle Pudsigheder, om Soldene, om vore første Theaterforestillinger.
"De er sikkert en meget dygtig Mand, Sir!" svarede jeg, "men naar jeg fortæller Dem, at De staar overfor Oberst Etienne Gerard af Conflans Husarer, vil De sikkert hurtigt indse Nødvendigheden af at trække af Deres Klæder uden yderligere Snak." I Stedet for at svare, eller gøre, som jeg sagde, stillede han sig i Positur. Et Øjeblik efter havde han mine Støvler i Maven.
Kaptajnen var ganske vild, han skreg og slog ud med Armene, men blev staaende i Døren ... Jeg fik mine Støvler og Klæder af, beholdt bare Skjorten paa ... Bygen tog ved igen, Haglene svirpede mod mit Legeme ... det gjorde forfærdelig ondt ... #saa# sprang vi ud, Anden Styrmand og jeg ...
Jo, det er sandt! skyndte hun sig saa Om Aftenen kom Grev v. Scheele ridende. Uden at sige et Ord mere gjorde Helmuth omkring og forlod Værelset. Sandet paa Fliserne skreg under hans tunge Støvler, da han gik hen gennem Gangen. I Døren ud til Gaarden stod Tjenerdrengen Julius og dampede velbehageligt paa sin Pibe. Blodet for Baronen til Hovedet med et Stød, saa det næsten sortnede for hans Øjne.
"Naa," Han rejser sig, gaar kroget hen over Gulvet med knirkende Støvler, standser et Øjeblik, lægger Fingren paa Næsen og ser op paa Sokrates. "Kom saa her hen!" siger han. Synderen gaar et Par Skridt frem. Rektor stikker Hovedet helt ned imod ham. "Vil Du saa blive bedre?"
Dagens Ord
Andre Ser