United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


De to andre blev opmærksomme. Elias lod Aarerne hvile og bøjede sig spændt forover. Og Johannes, der lige havde faaet sin Torsk ind i Baaden, gav sig ikke engang Tid til at tage Krogen ud, men lod baade Snøre og Torsk falde ned i Baaden, idet han rejste sig. "Er den der?" spurgte Elias. "Gu' er den saa," lød Svaret fra Thomas, der stod bøjet over Linen. "Den er stor, hvad?"

Men Thomas havde travlt med sine Snører; han havde ogsaa faaet den anden Snøre ind og saa nu, at Silden paa den store Krog var urørt. Saa vendte og drejede han den fangede Torsk. "Se her," sagde han og holdt Torsken frem mod Elias. "Her har den haft fat i Torsken, Bæstet." Elias undersøgte Biddet. "Det har været en stor Tamp, den."

Som en ægte Fisker holdt han nøje Tal med sin og den anden Fiskers Fangst. Den anden Fisker, Johannes, havde sin Plads forude. Han var en ung Knøs paa knap en Snes Aar, lang og opløben. Han havde sin Snøre ude paa Baadens anden Side og halede i den med lange, jævne Tag.

Vi gik og gik ad Smaaelvene; de vaade Kamikker søgte vi at snøre fast, men det lod sig ikke gøre: vore Fødder blev kolde. Saa kom vi til en Fos; det var det bare Skumsprøjt! „Vi har ingen anden Vej,“ sagde jeg til Sofia Lisbath, „vi maa midt ud i den.“ Jeg snørede mine Støvler fast oven over Knæene, tog Kvanerne paa Ryggen og plumpede ud.

"Hvad er det, du staar og gemmer bag Ryggen, Johannes?" "Ja, hvad tror du?" "Jeg ved ikke." "Gæt engang." "Det er vel din Snøre, Johannes," gættede Sanne, skønt hun allerede havde set, hvad det var. "Nej, nej," triumferede Knøsen. "Hvad er det da?" "Det er noget til dig." "Til mig! Hvad kan det være?" "Ja. Men sig mig først, om du kan li' mig." "Om jeg kan li' dig. Det var da underligt.

Og idet Thomas bøjede sig frem og tog fat i den ene Snøre, der var spændt som en Streng, halede han en Torsk paa henved en halv Snes Pund ind i Baaden. "Det var sku da alligevel en pæn Fisk," bemærkede Elias forsonende. Det var jo, naar alt kom til alt, ham, der havde faaet det sidste Ord i Striden.

Men Elias fik intet Svar. I det samme tog Baaden en Overhaling. Med et tungt Kladsk slog den ned i en Bølge, saa Vandet sprøjtede over Mændene, og Johannes, der havde staaet op ude i Forstavnen og stirret paa Thomas' Snøre med opspilet Mund og Øjne, tumlede ned paa Toften. "For Satan, pas dog paa Aarerne, din Torsk." Thomas var arrig, og hans Snøre gled nu med Lethed ind over Rælingen.